Negativ aftalebinding er, når en erhvervsdrivende fremsender en vare eller tjenesteydelse, hvor der ikke er indgået nogen aftale mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren, og derfor skal forbrugeren ikke betale for den fremsendte vare eller tjenesteydelse.

Forbud mod negativ aftalebinding

Anskues den samme problemstilling ud fra et kontraktretligt synspunkt, er hovedreglen, at aftaler kommer i stand ved parternes aktive handling, der består i mundtligt eller skriftligt at give et tilbud eller at acceptere et sådant. Fremsættes et tilbud med erklæring om, at man vil anse den anden parts tavshed for en (stiltiende) accept, tales derfor om negativ aftalebinding, idet det er et forsøg på at få aftalen i stand uden en positiv handling fra den anden parts side. Den negative salgsmetode er karakteriseret ved, at forbrugeren gennem sin passivitet over for en bestemt markedsføringshandling fra en erhvervsdrivende fanges i en aftale, som forbrugeren ikke ønsker at indgå.

Fremsendelse af en vare uden en aftale

Forbrugeraftalelovens § 6 hindrer negativ aftaleindgåelse ved salg af varer, dvs. fremsendelse af varer til forbrugeren uden forudgående aftale herom og med opfordring til at betale for varen.

Forbrugerombudsmanden kan gribe ind over for en sådan markedsføringsform med forbud eller påbud, idet denne markedsføringsform almindeligvis er i strid med god markedsføringsskik. Hvor denne salgsform endnu forekommer, må der yderligere være tale om et forsøg på udnyttelse af forbrugernes ukendskab til retsreglerne, jf. vildledningsforbuddet i Markedsføringslovens § 5. Et vigtigt civilretligt modtræk mod denne praksis er – ud over Forbrugeraftalelovens § 6 – at stille restriktive krav til forbrugerens vedtagelse af aftalen.

Forbrugeren kan altid beholde ubestilte varer uden at betale for dem, såfremt forsendelsen eller afleveringen ikke skyldes en fejltagelse. At der ikke er tale om en fejltagelse, kan fremgå af det vedlagte salgstilbud. I andre tilfælde kan forbrugeren i almindelighed gå ud fra, at der foreligger en fejl, hvorfor forbrugeren bør rette henvendelse til afsenderen herom. Hvis intet fremgår af et vedlagt salgstilbud eller lignende, må modtageren af den ubestilte vare i almindelighed gå ud fra, at der foreligger en fejl.

Hvis der er tale om en fejlleverance, bør forbrugeren rette henvendelse til afsenderen herom. Nogen pligt hertil eller til at drage omsorg for opbevaring af den tilsendte vare har forbrugeren imidlertid i almindelighed ikke, ligesom forbrugeren ikke kan blive forpligtet som forbruger ved at forholde sig passivt, men derimod normalt, hvis forbrugeren tilegner sig varen umiddelbart; anderledes hvis det først sker efter nogen tid. Forbrugeren har ikke pligt til at returnere en fejlagtigt fremsendt vare, uanset at dette ikke påfører forbrugeren omkostninger. I det tilfælde, hvor fremsendelsen ikke skyldes en fejl, kan forbrugeren beholde varen vederlagsfrit.

Udførelse af en tjenesteydelse uden en aftale

Normalt defineres tjenesteydelser negativt som en ydelse, der hverken består i penge, ting eller arbejde i et ansættelsesforhold, og en aftale om en tjenesteydelse står således bl.a. i modsætning til en aftale om køb af en vare.

Udfører en erhvervsdrivende, fx en håndværker, en tjenesteydelse for forbrugeren uden dennes forudgående anmodning, kan forbrugeren ikke blive forpligtet til at betale vederlag herfor, jf. Forbrugeraftalelovens § 6. Det følger af almindelige regler, at forbrugeren efter omstændighederne må tillade den erhvervsdrivende at tage sin ydelse (fx en håndværkertjeneste) tilbage mod at sørge for reetablering, såfremt tjenesteydelsen er blevet udført ved en fejl.

Hvis en erhvervsdrivende udfører arbejde, som ikke er omfattet af forbrugerens bestilling, men hvor dette beror på en undskyldelig fejltagelse, eller hvor arbejdet er udført i forbrugerens interesse, f.eks. en stormsikring af huset, efter at den erhvervsdrivende forgæves har forsøgt at kontakte forbrugeren (negotiorum gestio/uanmodet forretningsførelse). I sådanne tilfælde må det antages, at den erhvervsdrivende efter omstændighederne vil kunne tilkendes et vederlag.

En markedsføringsform, hvorved en erhvervsdrivende udfører tjenesteydelser for en forbruger uden forudgående anmodning og med opfordring til at betale herfor, vil også kunne forbydes efter reglerne om god skik for de erhvervsdrivende efter Markedsføringslovens § 3.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig