Nørre Lyndelse Kirke er i sin kerne en stor romansk kirke, som blev bygget markant om i den gotiske periode, der vidner om senmiddelalderens nye smag og behov til kirken. I kirken er der bevaret en særlig romansk døbefont med figurer i relief og et fint udført klassicistisk altermaleri.

Kirken ligger centralt i Nørre Lyndelse, der ligger lidt syd for Odense.

Kirkebygningen

Kirkens kerne er det romanske skib, men den kaldes en langhuskirke, da den i senmiddelalderen blev bygget om til et langt kirkerum, hvor skibet og koret går i et. Den har desuden fået et tårn i vest, et sakirist (præsteværelse, der i dag bruges som ligkapel) ved korets nordside og et våbenhus på skibets nordside.

I dag er kirken hvidkalket, og den har røde tegltage.

Den romanske kirke

Den oprindelige kirke er opført i den romanske periode. De romanske kirker kendetegnet ved brug af runde buer blev bygget af natur- og teglsten, og i Nørre Lyndelse var kirken opført i granit.

Den romanske kirkes skib er endnu bevaret i kirkens tre vestligste fag. Her har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Norddøren er endnu i brug om end i omdannet form, mens syddøren er muret til. Der er ingen oprindelige vinduer bevaret.

De gotiske om- og tilbygninger

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Her byggede man i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den gotiske periode byggede man kirken om. Forandringernes rækkefølge kan ikke endegyldigt fastlægges, men bygningsarkæologiske spor godtgør, at der først blev rejst et tårn i vest, dernæst blev skibet formentlig overhvælvet og et sakristi opført ved korets nordside.

Våbenhuset ud for skibets norddør blev opført, før koret blev revet ned i tiden umiddelbart inden reformationen, hvor kirken blev forlænget mod øst med et tre fag langt langhuskor.

Renæssancens ombygninger

I løbet af 1500-tallets anden halvdel blev kirkens udseende ændret takket være en række ombygninger, navnlig af taggavlene. Først blev langhuskoret overhvælvet og kirken udstyret med nye vinduesåbninger, dernæst ombyggede man facader og gavle på langhuset, sakristiet, våbenhuset, og endelig blev tårnets øverste del helt fornyet omkring 1584.

Det var altså som en del af disse ombygninger, at tårnet fik sine fire spidsgavle med svungne, vælske kamme og tilbygningernes taggavle fik de horisontale murbånd og med de utraditionelle kamtakker.

Kirkens indre

Kirken er i det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer i høj grad præg af skibets og korets hvælvede lofter. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Da man byggede kirken om, erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

I skibet er der fra vest et stjernehvælv og dernæst et ottedelt krydshvælv og et seksdelt krydshvælv. Korets tre krydshvælv blev opført under 1500-tallets ombygninger.

Kalkmalerier i Nørre Lyndelse Kirke

Der er i kirken bevaret kalkmalerier fra renæssancen.

I korets første fags hvælv er der bevaret en vigtig indskrift, der daterer færdiggørelsen af ombygningen i 1553. I korets andet fags hvælv er afbildet våbenskjolde til ejerne af den nærliggende herregård Bramstrup.

Inventar og gravminder i Nørre Lyndelse Kirke

I Nørre Lyndelse Kirke er bænkene skiftet i 1860’erne til de nuværende med enkle, rektangulære gavle. Herudover er inventaret fra flere forskellige perioder, hvor særligt den romanske font og det klassicistiske altermaleri skal fremhæves.

Middelalderens inventar: Døbefonten

Kirkens ældste og eneste middelalderlige inventargenstand er den romanske døbefont af granit. Den har en lav, næsten cirkulær fod, som er dekoreret med en tovsnoning med nedhængende blade. På hjørne er der skiftevis løvehoveder og skæggede mandshoveder.

Kummen har fire store mandsfigurer, som antagelig er helgener. De inddeler kummen i fire felter med fortællende scener, der hver lader til at relatere til figuren til højre herfor. Fonten hører til den figurrige midtfynske type, der som fællestræk har en firedelingen af kummerne med større Kristus- eller helgenfigurer.

Renæssancens inventar: Prædikestolen

Prædikestolen fra 1572 er traditionelt opbygget med fag, hvori der er arkader med malerier af evangelisterne. På hjørnerne er der søjler med korintiske kapitæler og brede, dekorative bælter forneden.

Klassicismens inventar: Altertavlen

Altertavlen fra omkring 1832 har en arkitektonisk opbygget ramme som en tempelgavl i nyklassicistisk stil med kannelerede, toskanske frisøjler foran pilastre, dvs. halvsøjler, og en trekantgavl øverst. I midten er der et maleri, som viser ‘Den hellige Familie på hjemrejsen fra Ægypten’. I sammenstillingen af hjemrejsen fra Ægypten og trekantsgavlens treenighedsrelief tematiserer altertavlen samlet set Den Himmelske og Jordiske Treenighed, et motiv, der er velkendt fra især barokken.

Gravminder

Kirkens gravminder omfatter fire gravsten. Den ældste gravsten, Peder Brockenhuus’ fra omkring 1547, hører til en gruppe af fynske gravsten fra årene frem mod 1550. De er kendetegnet ved, at det centrale motiv på dem er våbenskjolde.

Vægmonumentet over faderen, Mikkel Brockenhuus, fra 1555 er et vigtigt eksempel på den tidlige fynske renæssance under på virkning fra Øresundsområdet. Begge har oprindelig været placeret i koret.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig