Memphis, den første oldegyptiske hovedstad, beliggende på vestbredden af Nilen ca. 20 km SV for det nuværende Cairo. Memphis blev grundlagt ca. 3000 f.Kr. ved foreningen af Øvre og Nedre Egypten, og den var i hele den oldegyptiske periode, specielt dog i Gamle og Nye Rige samt i Sentiden, centrum for landets administration. Byens hovedtempel var viet guden Ptah. Ikke meget af byen står nu tilbage ud over en stor sfinks, nogle kolossalstatuer, balsameringsborde af alabast til hellige tyre samt fundamenter og enkelte blokke af templer. Byens to gravpladser ved Giza og Saqqara, inklusive de hellige tyres gravhvælv, Serapeum, har derimod ufattelige mængder af kongelige og private monumenter, som kan oplyse om byens historie. Selv efter grundlæggelsen af Alexandria fortsatte Memphis med at være et vigtigt religiøst og administrativt centrum til langt ind i den romerske periode.