Cairo

Cairo. Bygningskomplekset al-Azhar i Cairos centrum har i 1000 år tjent som både moské og islamisk universitet. Den kubiske anneksbygning midt i billedet med kuppel og ottekantet tagopbygning blev i 1980'erne restaureret af danske arkitekter, konservatorer og studerende.

.

Cairo. Udateret fotografi.

.

Cairo. En feluke på Nilen.

.
.

Cairo, Kairo, hovedstad i Egypten ved Nilen ca. 15 km syd for det sted, hvor floden deler sig i grenene Damietta og Rosetta, og Nilens delta begynder. Med en anslået befolkning på 19,6 mio. indb. (2010) i hele det enorme storbyområde er Cairo en af verdens største byer, ubetinget Afrikas største, og byen vokser fortsat. Den er ikke blot Egyptens, men hele Mellemøstens kulturelle, politiske, administrative, industrielle og turistmæssige centrum.

Faktaboks

etymologi:
Stednavnet Cairo er arabisk al-Qahira med betydningen 'den sejrende'.

Den ældste del af byen ligger på det flade land mellem Nilen og Muqattambakkerne på østbredden. Byen har herfra spredt sig langs Nilen i nord- og sydgående retning og på den vestlige bred ned til pyramiderne mod sydvest. De to øer Zamalek og Roda i Nilen er helt integreret i byen.

Langs Nilen findes moderne højhuse og luksushoteller; få km derfra findes den gamle bydel med snævre gader, basaren Khan al-Khalili og moskéen al-Azhar fra 969 med tilhørende universitet. Byen har en række universiteter og flere andre højere læreanstalter.

Klimaet i Cairo er varmt, tørt og behageligt i forhold til andre mellemøstlige storbyer. Det har gjort byen til et yndet opholdssted om sommeren for bl.a. arabere fra Den Persiske Golf.

Cairo har gennemgået en voldsom byvækst, både hvad angår indbyggertal og areal; den indre del af byen har ca. 7,9 mio. indb. (2006) og stadig flere byer er blevet indlemmet i Cairo, og nye forstæder kommer til. I 1900 havde byen ca. 600.000 indb., i 1980 ca. 8,8 mio. og i begyndelsen af 2000-t. måske det dobbelte. Befolkningstallet kendes ikke nøjagtigt; ud over en stor fødselshyppighed modtager byen størstedelen af migrationen fra land til by i Egypten, og store tætbefolkede kvarterer skyder op omkring byen, ligesom eksisterende bykvarterer stadig fortættes.

Siden 1956 har bystyret udarbejdet udviklingsplaner for Cairos vækst. De industrielle zoner blev lagt i udkanterne, i Helwan, Shubra al-Khima, Imbaba og Giza. I 1960'erne modtog disse områder ca. halvdelen af landets samlede industrielle investeringer, og de rummer i 1990'erne ca. 40% af Egyptens industri. For at lette presset på Nildalens frugtbare jorder er der opført industribyer i ørkenen, fx Sadat City, som ligger midtvejs mellem Cairo og Alexandria.

Befolkningsvæksten har langt oversteget, hvad byens trafik- og forsyningssystemer kunne klare. I løbet af 1980'erne fik bystyret, bl.a. med betydelig støtte fra vestlige donorer, dog løst en del af problemerne. Stort set alle husstande har indlagt elektricitet, og skønnes at have adgang til rent vand og har kloakering. I de ældre kvarterer tæt på centrum findes dog meget fattige områder.

Cairos trafik er fortsat kaotisk, selvom flere nye broer over Nilen, metroen, gader i op til tre etager og et ringvejssystem har bedret forholdene. Den første metro, 43 km fra Helwan i syd til Heliopolis i nord, blev fuldført, med fransk ingeniørbistand. Yderligere to linjer er kommet i drift. Yderligere er der med færdiggørelsen af motorvejsbroen over Nilen syd for byen nu etableret en ydre ringvej, hvorved den nord-syd-gående trafik ikke længere skal passere gennem bymidten. Et væsentligt trafikproblem er mangelen på parkeringspladser; biler står parkeret overalt på fortove og i de smalle gader og spærrer for trafikken af andre biler, hestevogne og fodgængere. I et forsøg på at mindske befolkningspresset, forureningen og de trafikale problemer i byen, er der bygget flere "satellitforstæder" i ørkenen.

Læs også om Cairos historie og om Cairos arkitektur.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig