Cairo (Arkitektur)

Cairo (Arkitektur), Flere byer har ligget, hvor Cairo nu ligger; Memphis i 3000 f.Kr., romernes Babylon i 100-t. samt arabernes Fustat 641 og al-Qatai 870. Selve Cairo blev grundlagt af fatimiderne i 969.

Af al-Qatai er der kun bevaret den store fredagsmoské, som til gengæld er et hovedværk i islamisk arkitektur. Et stort gårdanlæg er omgivet af bedehaller og forsynet med en spiralformet minaret.

Cairo blev grundlagt nord for de ældre hovedstæder. De endnu eksisterende dele af bymuren med tre monumentale porte giver god besked om dens oprindelige størrelse og form. Fra den nordlige port, Bab al-Futuh, til den sydlige, Bab al-Zuwayla, strækker sig den knap 1,5 km lange hovedgade i et nogenlunde lige forløb. Ud til denne vender mange af Cairos store bygningsanlæg med rigt udformede facader, bl.a. moskéen Al-Aqmar fra 1100-t. og Qalauns bygningskompleks fra 1200-t., der indeholder stifterens kuppelgrav, en madrasa og resterne af et hospital.

Trukket lidt tilbage fra den gamle hovedgade ligger moskéen al-Azhar, der stammer fra Cairos grundlæggelse og har været et vigtigt åndeligt center og universitet igennem 1000 år.

Efter at Cairo var blevet forenet med tidligere bydannelser, opførtes fortsat fremragende bygningsanlæg, nu også uden for murene, som fx sultan Hasans madrasa i 1300-t. og sultan Qayitbays gravmoské fra 1400-t. I 1800-t. berigede osmannerne byens profil med en højtliggende stor kuppelmoské.

Cairo er ikke kun vigtig som arkitekturby. Her findes også en række museer, først og fremmest det store Egyptiske Museum med enestående skatte fra faraonisk og græsk-romersk tid. En særlig afdeling er indrettet til Tutankhamonsamlingen. Både Det Islamiske Museum og Det Koptiske Museum i bydelen Fustat indeholder store skatte.

Læs mere om Cairo.