Marc Chagall

Marc Chagall var en russisk-fransk maler. Marc Chagall voksede op under beskedne forhold i den jødiske ghetto i Vitebsk i Hviderusland. Her begyndte han sin kunstneriske uddannelse, som fortsattes 1907-10 hos Nikolaj Roerich (1874-1947) og Léon Bakst i Sankt Petersborg, indtil et stipendium i 1910 satte ham i stand til at rejse til Paris.

Her lærte Marc Chagall en række moderne malere at kende og sluttede venskab med digterne Max Jacob, Blaise Cendrars og Guillaume Apollinaire. Hans billeder tog motivisk udgangspunkt i Vitebsks jødiske kultur, således Jeg og landsbyen (1911, Museum of Modern Art, New York) og Violinisten (1912-13, Stedelijk Museum, Amsterdam). Andre arbejder prægedes af kubismens formeksperimenter, fx Digteren klokken halv fire (Philadelphia Museum of Art) og Hyldest til Apollinaire (1911-12, Stedelijk van Abbemuseum, Eindhoven).

Ved udbruddet af 1. Verdenskrig i 1914 var Chagall i Rusland og blev afskåret fra at vende tilbage til Vesteuropa. Efter Oktoberrevolutionen 1917 trak han sig sammen med sin hustru Bella, som han ægtede 1915, tilbage til Vitebsk, hvor han oprettede en kunstskole.

En konflikt med maleren Kazimir Malevitj, der var blevet tilkaldt som lærer, førte til, at Chagall 1920 vendte tilbage til Moskva. Her malede han en stor udsmykning i det lille jødiske teater og begyndte at nedskrive sine erindringer, der udkom 1923 på jiddisch. De blev senere udgivet på fransk, Ma Vie (1931, da. Mit liv og min kunst, 1965). Fra Chagalls russiske ophold stammer intense, naturnære skildringer af Vitebsk og hengivne fremstillinger af hans kærlighed til Bella, bl.a. Bryllup (1914-18, Tretjakovgalleriet, Moskva).

I 1923 kom Marc Chagall efter et kort ophold i Berlin tilbage til Frankrig, hvor han opholdt sig indtil 1941. Han påbegyndte allerede i Berlin en stor serie raderinger til Nikolaj Gogols roman Døde sjæle (1923-26). Mange af hans billeder fra denne periode er gentagelser eller varianter af tidligere arbejder. I 1931 besøgte han Palæstina og påbegyndte en serie raderede illustrationer til Bibelen, udgivet 1956.

1941-48 var Marc Chagall i eksil i USA. Efter sin hjemkomst til Frankrig, hvor han boede til sin død, udførte han bl.a. en række glasmalerier til katedralerne i Metz og Reims og til synagogen i Hadassah Medical Centre i Jerusalem (1961).

Blandt mange andre udsmykningsopgaver er et loftsmaleri til Operabygningen i Paris (1964) og vægmalerier til Metropolitan Opera i New York (1966). Til Marc Chagalls senere værker hører også grafiske arbejder til La Fontaines Fabler (1952) og en række store malerier, der findes på det museum for hans bibelske billeder, der i 1973 blev åbnet i Nice.