Makrorøntgenfluorescens-scanning

Kortlægning af grundstofferne opnås ved at foretage en rasterscanning af overfladen med en fokuseret røntgenstråle og analysere den udsendte fluorescensstråling. Røntgenstrålerne scanner ikke kun overfladen af kunstværkerne, og derfor vil både top og underliggende lag bidrage til det analyserede signal og dermed til elementernes distributionsbilleder.

Denne teknik er derfor meget værdifuld til undersøgelse af kunstnernes palet og teknik, tidligere konserveringsbehandlinger eller skjulte lag under overfladen, såsom pentimenti (ændringer i kompositionen udført af kunstnerne selv). En fordel ved MA-XRF er, at den har relativt korte optagelsestider (typisk 100-200 ms pr. punkt; ca. 24 timer for en zone på 57 x 60 cm²) og at alle elementer, der starter fra Mg, detekteres samtidigt.

Teknikken er blevet brugt til at dokumentere Johannes Vermeers maleri af Pige med perleørenring (ca. 1655). Her viste en detalje af ansigtet (a) i en MA-XRF scan, at kunstneren brugte jernholdige pigmenter (b) til pigens øjenvipper, en detalje, som ellers ikke var synlig med det blotte øje (se illustration).

Forskningsprojektet The Vilhelm Hammershøi Digital Archive på Statens Museum for Kunst er i færd med at kortlægge Hammershøis arbejdsmåde og teknik. Undersøgelserne omfatter blandt andet infrarøde optagelser og røntgenfotografering samt scanning med en Macro-XRF scanner.

En kortlægning af grundstofferne i farvelagene har afsløret Hammershøis overraskende brug af koboltblå og kromholdige grønne pigmenter. Der hvor de enkelte scanninger fremstår lysest, er dér, hvor grundstoffet er til stede i højest koncentration.