Makrorøntgenfluorescens-scanning er en billeddannelsesteknik, der tillader ikke-destruktiv elementær kortlægning af store, primært flade overflader. Den bruges til at undersøge uorganiske materialer, der anvendes i kunstværker som malerier eller illuminerede håndskrifter, hvor pigmenter, lakker eller blæk er blevet benyttet.

Faktaboks

Også kendt som

MA-XRF

Grundstoffernes distribution

Kortlægning af grundstofferne opnås ved at foretage en rasterscanning af overfladen med en fokuseret røntgenstråle og analysere den udsendte fluorescensstråling. Røntgenstrålerne scanner ikke kun overfladen af kunstværkerne, og derfor vil både top og underliggende lag bidrage til det analyserede signal og dermed til elementernes distributionsbilleder.

Kunstneres palet

Denne teknik er derfor meget værdifuld til undersøgelse af kunstnernes palet og teknik, tidligere konserveringsbehandlinger eller skjulte lag under overfladen, såsom pentimenti (ændringer i kompositionen udført af kunstnerne selv). En fordel ved MA-XRF er, at den har relativt korte optagelsestider (typisk 100-200 ms pr. punkt; ca. 24 timer for en zone på 57 x 60 cm²) og at alle elementer, der starter fra Mg, detekteres samtidigt.

Johannes Vermeer

ma-xrf (detalje) af Vermeers Pige med Perleøenring
MA-XRF (detalje) af Vermeers maleri Pige med Perleørenring: a: synligt lys; b: jern (Fe) i pigmenter, der angiver øjenvipper.

Teknikken er blevet brugt til at dokumentere Johannes Vermeers maleri af Pige med perleørenring (ca. 1655). Her viste en detalje af ansigtet (a) i en MA-XRF scan, at kunstneren brugte jernholdige pigmenter (b) til pigens øjenvipper, en detalje, som ellers ikke var synlig med det blotte øje (se illustration).

Vilhelm Hammershøi

Ida Hammershøi og MA_XRF

Vilhelm Hammershøi, Kunstnerens hustru Ida Hammershøi med en tekop, 1907. a: normaloptagelse; b: MA-XRF visende koboltholdige (Co) blå pigmenter; c: kromholdige (Cr) grønne pigmenter. Statens Museum for Kunst.

Ida Hammershøi og MA_XRF

Forskningsprojektet The Vilhelm Hammershøi Digital ArchiveStatens Museum for Kunst er i færd med at kortlægge Hammershøis arbejdsmåde og teknik. Undersøgelserne omfatter blandt andet infrarøde optagelser og røntgenfotografering samt scanning med en Macro-XRF scanner.

En kortlægning af grundstofferne i farvelagene har afsløret Hammershøis overraskende brug af koboltblå og kromholdige grønne pigmenter. Der hvor de enkelte scanninger fremstår lysest, er dér, hvor grundstoffet er til stede i højest koncentration.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig