Faktaboks

Vilhelm Hammershøi
Født
15. maj 1864, København
Død
13. februar 1916, København

Vilhelm Hammershøi. Foto: Budtz Müller & Co., 1891.

.

Vilhelm Hammershøi var en dansk billedkunstner. Han er verdenskendt for sine interiørmalerier med enkle og genkendelige motiver som en stue, et vindue, en dør og en kvinde – gerne set fra ryggen.

Hammershøis særlige stil

Anna Hammershøi malet af Vilhelm Hammershøi
Vilhelm Hammershøi: Portræt af en ung pige. Kunstnerens søster, Anna Hammershøi. 1885. Olie på lærred. 112.4 x 91,3 cm.
Anna Hammershøi malet af Vilhelm Hammershøi
Af /Den Hirschsprungske Samling.

Hammershøi gjorde sig bemærket med sin særlige stil allerede da han i 1885 debuterede på Charlottenborgs Forårsudstilling med et portræt af sin søster Anna Hammershøi. Billedet med titlen Portræt af en ung pige skilte vandene ved modtagelsen og blev enten vurderet som nyskabende og spændende eller som mærkeligt og tomt.

Vilhelm Hammershøis stil er kendetegnet ved enkle og tilsyneladende indholdsløse motiver malet med et pirrende nærvær og med en forfinet variation af farver. Emnekredsen er: interiører, landskaber, portrætter, arkitekturbilleder og figurmalerier. Paletten består af hvide, sorte, brune og grå farver med et væld af nuancer og med subtilt indsatte røde, blå og gule pigmenter. I enkelte malerier kan der fx være op til 50 nuancer af hvid. Penselstrøgene er ofte tydelige og varierer i retning, og billederne er ofte slørede i større partier. Synsvinklerne er fotografiske og med overraskende beskæringer.

Med disse visuelle greb kombinerer Hammershøi noget genkendeligt og noget gådefuldt på en sanselig måde, som kan virke dragende og mystisk. Han trækker desuden fortællingen ud af billedet og sætter i stedet fuldt fokus på fænomener som: lys, mørke, slørethed og indadvendthed.

Disse karakteristika virkede ofte provokerende i hans samtid, og et maleri som Ung pige, der syr (Ordrupgaard) blev afvist af Charlottenborgs censorer; det vistes i stedet på en protestudstilling af kasserede billeder. Denne form for censur blev den ydre anledning til, at en gruppe kunstnere, deriblandt Hammershøi selv, tog initiativ til oprettelsen af Den Frie Udstilling, der blev et alternativt udstillingsforum, hvor Hammershøi udstillede til sin død.

Hammershøi blev allerede som barn undervist i tegning af privatlæreren Niels Christian Kierkegaard (død 1882), og hans grundige uddannelse blev afrundet på Kunstakademiet i København hos bl.a. Frederik Vermehren fra 1879 til 1884 samt på Kunstnernes Frie Studieskoler hos P.S. Krøyer i perioden 1883 til 1885.

Stederne i Hammershøis værker

Interiør med solskin ind ad vinduet malet af Vilhelm Hammershøi

Vilhelm Hammershøi: Solstråler eller Solskin. "Støvkornenes dans i solstrålerne". 1900. Olie på lærred. 70 x 59 cm.

Interiør med solskin ind ad vinduet malet af Vilhelm Hammershøi
Ordrupgaard/Ole Woldbye.
Maleri af Vilhelm Hammershøi

Vilhelm Hammershøi. Stue i Strandgade med solskin på gulvet, 1901. Olie på lærred. 46,5 x 52 cm.

SMK/Public Domain / SMK-Foto Jakob Skou-Hansen.

Hammershøis værk er nært knyttet til og direkte afhængigt af de steder, hvor han bor. Boligerne er på samme tid hans atelierer og motiver. Den absolut bedst kendte del af Hammershøis værk er gruppen på omkring 66 interiører med og uden figurer malet i perioden 1898 til 1908, hvor han boede med sin hustru Ida Hammershøi i en lejlighed på adressen Strandgade 30 på Christianshavn i København.

Malerierne af lejlighedens hjørner, vægge og vinduer set fra forskellige vinkler og med forskelligt lys og ofte med Ida som hovedfigur har opnået ikonisk status, og de har gennem tiden inspireret blandt andre billedkunstnere, filminstruktører, forfattere og arkitekter.

I det tidlige værk er det barndomshjemmet på Frederiksberg Allé samt ægteparrets første bolig på Rahbeks Allé, ligeledes på Frederiksberg, som har lagt rum og stemning til Hammershøis malerier. I perioden fra omkring 1884 til 1896 grundlægger Hammershøi her et af sine hovedmotiver: Indadvendte figurer placeret i interiører.

Hammershøi-parret valgte altid meget bevidst, hvor de skulle bo – gerne i ældre huse og hver sommer med ophold på landet. Også destinationer uden for Danmark havde bud til Hammershøi, der på længere ophold besøgte Holland, Belgien, Paris, Rom og London for at male.

Det fotografiske

Ida Ilsted malet af Vilhelm Hammershøi
Vilhelm Hammershøi, Ida Ilsted, senere kunstnerens hustru. 1890. Olie på lærred. 106,5 x 86 cm.

Typisk for alle Vilhelm Hammershøis interiører er koblingen af det virkelighedsnære med det manipulerede. Malerierne tager afsæt i faktiske rum, men Hammershøi har omhyggeligt iscenesat møbler og figurer så de passer til det billede han vil skabe. Det er billedarrangementer.

Med inspiration fra det dengang nye medie, fotografiet, kommer Hammershøi med radikale bud på helt nye rum i billedkunsten. Han byder blandt andet på nogle overraskende beskæringer og på synsvinkler som closeups og fokuseringer ind i hjørner.

Livet igennem benyttede Hammershøi dels fotografiet som led i sit maleriske arbejde og dels som visuel igangsætter for sine billedlige ideer. I Hammershøis billeder findes der en konstant vekselvirkning, mellem fotografi og maleri.

Hammershøis brug af fotografiet rækker således langt videre end til rene maleriske forlæg; fotografiets egen æstetik indfangede steder, mennesker og tider på en måde, der inspirerede Hammershøis stemningsladede malerier. Det drejer sig fx om farvetonerne indenfor brun, hvid og sort samt de disede og slørede overgange og de vibrerende baggrunde, som alle er træk, der har en fotografisk atmosfære over sig.

Vilhelm Hammershøis eftermæle

Træstammer malet af Vilhelm Hammershøi
Vilhelm Hammershøi: Træstammer. Arresødal. 1904. Olie på lærred. 45,5 x 68,5 cm.
SMK Open/ SMK-Foto Jakob Skou-Hansen.

Hammershøis mæcen, tandlægen Alfred Bramsen, udgav den første monografi om kunstneren i 1918. Heri findes en registrant over de i alt omkring 400 værker (malerier og tegninger), som Hammershøi udførte. Der dukker dog stadig jævnligt Hammershøiværker op, som ikke er medtaget i Bramsens registrant.

Efter Bramsen har blandt andre forfatteren Poul Vad med sine bøger (1957, 1988) været med til at trække Hammershøi ud af glemslen efter modernismen. Fra omkring 1990’erne er Hammershøi blevet en internationalt kendt kunstner, og hans værker sælges for meget høje beløb i store auktionshuse, ligesom de er blevet vist på omfattende særudstillinger på førende museer i for eksempel Paris, New York, London, Krakow og Tokyo.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig