Madum Kirke

Kirkegården er indhegnet af stenklædte jorddiger med hovedindgang i syd. Indgangen består af en muret køreport med tegltag og med en såkaldt kurvehanksbue, dvs. at den er fladrundbuet, og en rundbuet fodgængeråbning.

Kirkebygningen er en mindre, romansk kirke bestående af et kor og et skib, hvortil der er tilføjet et vesttårn og et våbenhus mod nord, begge i senmiddelalderen.

Koret og den østligste del af skibet er opført i veltildannede granitkvadre, mens skibets vestende er af rå og kløvet kamp, dog med hjørner samt dør- og vinduesåbninger af kvadre. Murene er rejst over en sokkel med skråkant, og af de to oprindelige døre i skibet er den retkantede syddør intakt, men tilmuret, mens norddøren er ændret. Det gælder også flere af de romanske vinduer, der blev rekonstrueret ved kirkens istandsættelse i 1949. I det indre, hvor lofterne udgøres af flade bjælkelofter, er den kvadersatte korbue bevaret med skråkantet sokkel og profilerede kragbånd (dvs. de nederste sten, som buen hviler på).

Tårnet ved skibets vestgavl er opført i munkesten og et mindre parti kvadre. Det rejser sig over tre stokværk, dvs. etager, og har gavle i nord og syd, førstnævnte med bevarede blændingsdekorationer. Tårnrummet, der dækkes af et krydshvælv, fungerede i perioden 1897-1948 som forhal, men døren i vest er nu sløjfet og indgangen atter henlagt til våbenhuset. Klokkestokværket har dobbelte, rundbuede og falsede glamhuller (dvs. vinduer, hvorfra klokkens klang kan undslippe) mod øst og vest, og enkelte mod nord og syd. Klokken er ophængt i sidstnævnte.

Det senmiddelalderlige våbenhus ud for skibets norddør er bygget af munkesten, men er i nyere tid kraftigt ombygget og forhøjet.

Ved kirkens istandsættelse i 1949 blev der fundet svage rester af en kalkmalet udsmykning, hvoraf en del formentlig er fra 1300-årene, og som atter blev kalket over.

Kirkens romanske døbefont er simpelt udformet med glat kumme under en randprofil med rundstav (dvs. et profileret bånd). Fra 1400-tallet stammer kirkens klokke, og fra en gotisk altertavle er der bevaret to figurer: Kristus, der fremviser sine sår, samt en helgen, der formentlig er Skt. Laurentius. Prædikestolen med lydhimmel er fra omkring 1675.

Korets enkle indretning omfatter en udsmykning bestående af et forgyldt egetræskrucifiks på alteret samt østvinduets glasmosaik, Jesus og børnene, begge fra 1949 og udført af Jais Nielsen.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Kirkens hjemmeside
• Madum Kirke på sogn.dk