Lynge Kirke (Sorø Kommune)

Den romanske kirke har i skibet oprindeligt haft en dør mod syd og en mod nord. Norddøren forsvandt, da man lavede nordkapellet, mens syddøren endnu er bevaret og i brug. Skibet har haft to vinduer i hver langmur, mens koret har haft et vindue mod øst. Der har i korets nordmur desuden været en nu tilmuret præstedør.

Korets og skibets gavle er udekorerede bortset fra hver deres lille tinde på toppen af kammen, som de angiveligt har fået omkring 1850.

Nedenfor beskrives tilbygninger i den rækkefølge, de blev opført i. Tilbygningerne er alle i munkesten.

I anden halvdel af 1300-tallet rev man skibets vestlige gavl ned og opførte her en forlængelse af skibet på et voluminøst fag.

Omkring år 1500 byggede man tårnet på forlængelsens vestlige gavl. Det har mod vest to vinduer over hinanden, og under taget er der tvillinge-glamhuller til klokkernes lyd i spidsbuede murfelter. Taggavlene har gotiske dekorationer af trappeformede kamtakker og spidsbuede højblændinger, dvs. høje murnicher. Den vestlige gavl er dog muret om.

I begyndelsen af 1500-tallet opførte man kapellet på skibets nordside. Gavlen har kamtakker og smalle højblændinger.

Våbenhuset er muligvis den yngste af tilbygningerne, men dog middelalderlig. Dets vindue mod øst og den store fladbuede dør er muret om efter 1850. Gavlen med er omkring år 1600 blevet muret om, så den har fået sine karakteristiske, fladbuede højblændinger. Over døren sidder der i en lille kvadratisk blænding et solur, hvis skive er af træ.

Ved en restaurering omkring 1850 fik kirken de nuværende, spidsbuede støbejernsvinduer.

I kirken står det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer præg af de murede, krydshvælvede lofter. Hvælvet i skibets forlængelse er formentlig fra dets opførelse i anden halvdel af 1300-tallet, mens den romanske bygning først i 1400-tallet fik sine tre hvælv, hvor også korbuen blev udvidet og tilspidset. Tårnrummets hvælv er fra dets opførelse, ligesom nordkapellets samtidige stjernehvælv.

Den romanske døbefont af granit har en stor tovsnoning midt på kummen og en tovsnoet udposning mellem kummen og den kegleformede fod.

Opstillet på en bjælke tværs over buen til kapellet er der figurer fra en sengotisk altertavle fra 1515-1525. De forestiller Anna selvtredje, som er en fremstilling af Anna sammen med Maria og Jesusbarnet, den apokalyptiske madonna, der er en afbildning af Maria med barnet, der står på måneseglen, og sankt Barbara fra en altertavle. De langlemmede figurer er velskårede og i tidstypiske dragter.

Kristi glorie i figurerne af Anna selvtredje og den apokalyptiske madonna har været fremstillet af metal. Alle tre figurer er skåret sammen med den konsol, de står på, og de er derfor sandsynligvis fra samme altertavle.

Prædikestol fra omkring år 1600 er i højrenæssancestil. Den har fem fag med arkader, hvori der er malet evangelisterne. På hjørnerne er der kanellerede pilastre, dvs. riflede halvsøjler.

Altertavlen fra omkring 1630 er i bruskbarok med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. Det kan særligt ses på storvingernes svungne dekorative udskæringer. Tavlen har en arkitektonisk opbygning med to storsøjler med prydbælter, som holder en gesims, hvorover der er et topstykke. Mellem pilastre og under en trekantfronton er der et maleri af korsfæstelsen fra slutningen 1681. I storfeltet er der i 1923 indsat et maleri af den fortabte søns hjemkomst af Troels Trier.