Lydum Kirke

Kirken består af romansk kor og skib fra omkring 1200-1250, opført i tufsten, et senmiddelalderligt tårn i vest og et nyere våbenhus fra ca. år 1800 i syd, som afløste et ældre.

Kirkens murværk er af rhinsk tufsten iblandet mindre partier af tegl, og den er blandt de nordligste kirker, bygget af det materiale i Vestjylland. Den blandede brug af materialer, dvs. tufsten og tegl, ses tydeligt i korets østmur, hvor munkestensskifter (rækker) danner tre vandrette bånd, adskilt af tufstensskifter. Korets murflader er smykket af lave rektangulære blændinger, dvs. murnicher, mellem brede svagt fremspringende murpiller, kaldet hjørne- og vinduesliséner.

Den oprindelige syddør er bevaret, mens den tilmurede norddør i dag kun anes i murværket. Af korets tre oprindelige vinduer er det østre og det nordre bevaret som blændede rundbuede åbninger. De to små lavtsiddende nordvinduer i skibet sidder formentlig på samme plads som de romanske åbninger. Sydsidens nuværende vinduer stammer fra 1902, og de to østligste antages at sidde samme sted som de romanske vinduer. En brand forårsaget af et lynnedslag i kirken i 1783 forrettede stor skade på skibet, mens koret blev beskyttet af sit hvælv og derved slap fra branden i behold.

Det senmiddelalderlige vesttårn er opført i munkesten over en granitsokkel. Det lille våbenhus foran skibets syddør er opført i tegl ca. år 1800 til afløsning for et ældre i bindingsværk. Selve tagkonstruktionen over koret er middelalderlig og af eg, hvorimod skibets tagværk blev fornyet i fyr efter branden i 1783. En kilde fra 1825 oplyser desuden, at våbenhuset var tækket med langhalm på dette tidspunkt.

Indvendigt er væggene hvidtede, og den brede korbue har formentlig bevaret sin oprindelige form. I en niche i korets sydmur ses en piscina, dvs. en kumme med afløb gennem muren til det vand der blev brugt ved kirkelige handlinger og de hellige kars rensning. Koret blev formentlig før 1521 overhvælvet, mens skibet i dag står med et fornyet bjælkeloft. Tårnrummet er overhvælvet, og der er adgang herfra til skibet via en bred rundbuet åbning.

Ved arbejder i kirken i 1982 blev der fundet rester af en hvælvdekoration, dateret til ca. år 1500. Motiverne udgjordes af to rosetter, et våbenskjold på en rød bund for slægten Lange, som ejede Lydumgård, samt sparremønstre. Malerierne er malet af et ukendt værksted. Derudover indeholder kalkmalerierne topornamenter, andre ornamenter og geometriske borter. De ornamentale detaljer viser motiverne sparre, passerroset og bånd.

I 1950 blev der udført en større fresko af Jens Urup Jensen (1920-2010) på hele skibets nordvæg. Der er tale om fremstillinger af (fra vest) Gravlæggelsen, Opstandelsen og Emaus. I 1952 udførte Jens Urup Jensen en lignende udsmykning i Kvong Kirke.

Kirken er sparsomt møbleret, og fra middelalderen stammer den romanske granitdøbefont og et sengotisk altersæt, på hvis disk der er graveret et Mariabillede. Disken er en flad skål eller tallerken, som ved nadveren bruges til oblater.

Alterstagerne, der er gotisk udformet, stammer fra slutningen af 1500-tallet, som også hovedparten af det øvrige inventar gør det. Altertavlen, der er et velbevaret arbejde af tidlig-luthersk type fra København, blev skænket til kirken i 1581. Alterbordsforsiden og en noget ombygget præste- og skriftestol fra 1597 synes at være arbejder fra egnen. Enkelte stolepaneler og hjørnesøjlerne fra en prædikestol fra 1588 er det eneste, der overlevede branden i skibet i 1783. De blev efterfølgende genanvendt i en ny prædikestol, som frem til 1871 var opsat foran korbuen som lektorieprædikestol, dvs. en skranke eller væg, placeret mellem kirkens skib og kor. De nuværende stolestader og en herskabsstol i rokokostil kom ligeledes til efter branden.

I kirken findes der gravkrypter i både koret og tårnet fra henholdsvis ca. 1550-1600 og ca. 1600-1650. Krypten i koret var muligvis indrettet til Christen Vind, der døde i 1589, mens krypten i koret i år 1700 indeholdt en kiste med Christen Krag, der døde under Torstenssonfejden i 1645. Siden har krypten været anvendt til sekundære kister og som brændselsrum for kirkens fyr.

Ca. år 1700 blev der endvidere indrettet et egentlig gravkapel i tårnrummet af Karen Kristensdatter Vodde til sig selv og hendes mand, men det er siden nedlagt igen. På kirkegården findes der desuden flere gravminder, heriblandt ni støbejernskors fra ca. 1852-1892.

• folkekirken
• kirke

• Danmarks Kirker
• Lydum Kirkes hjemmeside