Louisiana - stat i USA

Louisiana.

.

Louisiana, (efter Ludvig (Louis) 14.), stat i det sydlige USA omkring Mississippiflodens udløb i Den Mexicanske Golf; 128.595 km2, 4,5 mio. indb. (2010), heraf 32% sorte. Hovedstad er Baton Rouge (229.500 indb.; 2010). Optaget i unionen i 1812 som den 18. stat. Tilnavn: The Pelican State.

Befolkning

Skønt Louisiana siden slavetiden i 1800-t. har haft en periodevis høj økonomisk vækst, hører den til USA's fattigste stater. 18% af indbyggerne havde i 2010 en indkomst under den officielle fattigdomsgrænse. Racemæssigt og etnisk er befolkningen meget sammensat, især i de tætbefolkede egne i syd, der domineres af sorte og efterkommere af indvandrere fra Europa og Latinamerika, heriblandt mange cajuns, hvis fransksprogede kultur er et karakteristisk islæt. I forbindelse med bl.a. borgerrettighedskampene i 1950'erne og 1960'erne var staten hjemsted for voldelige konflikter, som bl.a. udsprang af politiske, religiøse og kulturelle modsætninger mellem en overvejende katolsk befolkning i syd og en protestantisk-konservativ befolkning i nord. Største by er New Orleans efterfulgt af Baton Rouge, Shreveport og Lafayette.

Erhverv

Siden 2. Verdenskrig er Louisiana blevet en betydelig industristat, hvis produktion overvejende er baseret på lokale råstoffer som olie og gas samt svovl, salt og træ. Udvindingen af olie og gas var stor allerede i mellemkrigsperioden, men øgedes i 1950'erne, da man begyndte at udnytte offshorefelterne i Den Mexicanske Golf. Væksten kunne dog ikke fastholdes, og fra omkring 1980 har især olieudvinding og petrokemisk industri haft vigende produktion. Landbrug er langtfra så dominerende som i 1800-t., om end det stadig er af vital betydning. Sojabønner, ris, sukkerrør og majs har siden 1960 fortrængt bomuld som vigtigste afgrøde, samtidig med at der har været vækst i husdyrproduktion og fødevareindustri. Agerlandet er reduceret og dækker sammen med græsningsområder ca. 1/4 af arealet, men næsten halvdelen af staten er skov, især fyrreskov, som udnyttes i træ- og papirindustrien. Andre betydelige erhverv er fiskeri (rejer og skaldyr m.m.) samt turisme, der med tyngdepunkt i New Orleans har haft høj vækst siden 1960'erne. New Orleans er også et stort handelscentrum og råder sammen med Baton Rouge over nogle af USA's største udskibningshavne for korn og olieprodukter.

Klima og natur

Det meste af Louisiana har et ensartet subtropisk klima med varme, fugtige somre (juli 25-30 °C), milde vintre (januar 8-14 °C) og høje nedbørstal (årsgnsn. 1400-1600 mm). Til trods for den sydlige beliggenhed — omtrent på samme breddegrader som Marokko i Nordafrika — kan der forekomme frost og snefald om vinteren, mens tropiske orkaner (hurricanes) er almindelige i sensommeren. Landskabet består hovedsagelig af en lavtliggende, frugtbar kystslette med vidtstrakte sumpe i Mississippideltaet og tilgrænsende kystområder i vest. Højeste punkt er Driskill Mountain (163 m) i NV.

Louisiana blev hårdt ramt, da orkanen Katrina – en af de kraftigste nogensinde i Den Mexicanske Golf – den 29. august 2005 bevægede sig ind over land og forårsagede ødelæggelser i et bælte på flere hundrede kilometer. Hårdest ramt blev statens største by, New Orleans, hvor flere end tusinde mennesker mistede livet, da flere diger brast og oversvømmede en stor del af byen.

Historie

Arkæologiske fund vidner om indianske bosættelser i Louisiana, flere tusinde år før spanske søfarere udforskede kysten i 1520'erne. Frankrig gjorde i 1682 krav på hele Mississippidalen; den første franske bosættelse fandt sted ved Biloxi i 1699, og i 1718 anlagdes New Orleans. I 1731 blev Louisiana fransk kronkoloni, og der fandt en betydelig indvandring sted fra Tyskland og fra Acadien i Canada. Området var fra 1762 under spansk herredømme, men kom atter under Frankrig i 1800. Efter Louisiana-købet i 1803 indgik det som Orleans Territory i USA, og i 1812 blev Louisiana optaget som USAs 18. stat. Politiske og kulturelle modsætninger mellem fransk indflydelse i syd og amerikansk i nord førte til, at hovedstaden i 1849 flyttedes fra New Orleans til Baton Rouge. Slaveriet indførtes allerede i 1730'erne, men voksede betydeligt i 1800-t. med etableringen af bomuldsplantager. Under Den Amerikanske Borgerkrig 1861-65 hørte Louisiana til Sydstaterne, men var gennem det meste af krigen belejret og besat af Nordstaterne. Efter borgerkrigen fulgte en periode med skarpe politiske modsætninger, som resulterede i et fast forankret hvidt styre under Demokraternes ledelse. I 1898 indførtes en ny forfatning, der bl.a. indeholdt en særlig klausul om, at man kun havde stemmeret, hvis ens bedstefar havde stemt i staten, hvilket reelt afskar sorte fra at deltage i valg. Selvom denne såkaldte grandfather clause i 1915 erklæredes forfatningsstridig, fortsatte den skarpe racedeling, og Louisiana forblev politisk reaktionær på trods af industrialiseringen i 1900-t. Over for jernbane- og olieselskabernes dominans lancerede guvernør Huey P. Long i 1928 en populistisk kampagne. Louisiana har i 1900-t. været præget af politisk korruption, som også efter 2. Verdenskrig har afspejlet modsætningsforholdet mellem statens nordlige og sydlige dele.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig