Satellitfoto af orkanen Katrina over Den Mexicanske Golf 2005.

.

Katrina var en voldsom tropisk orkan, der den 29. august 2005 ramte New Orleans og medførte, at 75 procent af byen blev oversvømmet.

Oversvømmelserne skyldtes især, at digerne til Lake Pontchartrain blev ødelagt og søens vand strømmede ind i byen. Desuden var digerne ud mod det åbne vand i Golfen ikke vedligeholdt, og de kunne derfor ikke bremse vandet derfra.

Katrina er den hidtil mest skadevoldende orkan nogensinde; omkostningerne er anslået til 108 milliarder dollar og dødstallet til omkring 2000, hvilket gør den til den tredjedødeligste orkan i USA's historie.

Katrina passerede det sydlige Florida den 26. august 2005 som en kategori 1-orkan, men i den varme Mexicanske Golf fik den ny næring og udviklede sig til en kategori 5-orkan. Kategori 5 er den kraftigste type.

Orkansæsonen 2005 blev den mest intense indtil da med 27 navngivne storme eller orkaner.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig