Molivos på Lesbos.

.

Lesbos er Grækenlands tredjestørste ø. Den ligger i den nordøstlige del af Det Ægæiske Hav tæt på den tyrkiske kyst. Hovedbyen er Mytilini, et navn, der også bruges om hele øen.

Faktaboks

Også kendt som

Mytilini, Mitilini, Mytilene

Geografi

Lesbos har et areal på 1630 km2 og ca. 85.000 indbyggere (2011). Øen er bjergrig og med ujævn, bugtet kystlinje; den vestlige del er tør, stenet og ufremkommelig, mens resten delvis er dækket af skov med mange frodige dale. Øen er af vulkansk oprindelse og består af lava, tufsten, skifer og kalksten. De højeste bjerge er Olympos (967 m) i syd og Lepetimnos (968 m) i nord. På grund af den vulkanske undergrund er der mange termiske kilder, heraf flere med tilknyttede kursteder.

Den vestlige del af øen, centreret om byen Sigri, udgør sammen med øen Megalonissi et unikt geologisk område. Her findes rester af en 1-20 mio. år gammel forstenet skov med fossiler af planter og dyr begravet i vulkansk tufsten.

Levn fra Lesbos' ældre historie

Ruiner fra øens rige antikke kultur står tilbage trods ødelæggende jordskælv. Seværdige er de mange borgruiner, kirker og klostre, hvoraf Limona-klosteret (1523) er enestående med bibliotek og håndskrifter fra 700-tallet. På øens nordside findes den velbevarede byzantinsk-genovesiske borgby Mithimna (1667 indbyggere, 2001), dagligt betegnet Molivos, der i middelalderen og frem til Lausannefreden 1923 var en velstående handels- og håndværksby. Antikkens kendte musiker og poet Arion var født her. I dag er byen center for kunstnere og har en betydelig turisme.

Byen Eresos på øens sydvestside var i 600-tallet f.v.t. fødestedet for to af antikkens store lyrikere, Sapfo og Alkaios; Sapfos tilknytning til Lesbos og hendes kærlighedsdigte til kvinder er oprindelsen til ordet lesbisk. Også filosoffen og botanikeren Theofrast er født i Eresos.

Administration og erhverv

Lesbos amt udgøres af øerne Lesbos, Limnos, Agios Evstratios og mindre øer med i alt 109.118 indbyggere (2001). Landbrug og fiskeri er hovederhvervet, primært med dyrkning af oliven, tomater, hvede, kartofler, citrusfrugter samt druer, ferskner, æbler, figner, bomuld og tobak. Alene 400 km2 er beplantet med oliventræer på øen. Der findes mindre industri inden for føde- og drikkevarer, træ og kork, læder og skind samt beklædning og fodtøj. Ved byen Plomari findes øens største og mest kendte ouzo-produktion med det velansete destilleri Barbayiannis. Der er flere sten- og marmorbrud.

Handel, service og turisme er fra slutningen af 1900-tallet blevet amtets største indtægtskilde. Syd for Mytilini by ligger øens internationale lufthavn med daglig flyforbindelse til Athen.

Lesbos' historie

Lesbos blev i 900-tallet f.v.t. koloniseret af grækere, hvis sprog tilhørte den aioliske dialektgruppe, og Sapfo og Alkaios skrev begge deres digte på aiolisk ca. 600 f.v.t. Øen var på den tid delt mellem seks bystater: Antissa, Arisbe, Eresos, Methymna (Mithimna), Mytilene (Mitilini) og Pyrrha. Den mindste, Arisbe, blev kort efter annekteret af Methymna. Den største var Mytilene, der i perioder havde store besiddelser på fastlandet i Aiolis. Ca. 600 f.v.t. hærgedes Mytilene af en borgerkrig mellem to fraktioner, den tabende anført af digteren Alkaios, den vindende af Pittakos, der efter sejren blev indsat som enehersker.

Bystaterne på Lesbos blev medlemmer af Det Deliske Søforbund i 478 f.v.t., men i 428 f.v.t. forsøgte Mytilene at bryde alliancen, udskifte det demokratiske styre med en oligarkisk forfatning og slutte sig til spartanerne. Mytilene blev belejret og erobret af athenerne, over tusinde oligarkisk-sindede borgere blev henrettet, og Mytilenes opland fordelt mellem athenske kleroucher. Alle fem bystater faldt fra Athen i 412 f.v.t. og var herefter uafhængige indtil 357 f.v.t., da de blev underlagt Perserriget. I 333 f.v.t. blev de selvstyrende bystater i Alexander den Stores rige.

I middelalderen tilhørte Lesbos Det Byzantinske Rige og var længe en vigtig flådebase. I 1462 erobredes øen af osmannerne, i hvis besiddelse den var, indtil den efter Balkankrigene (1912-1913) blev en del af kongeriget Grækenland. Lesbos bliver ofte kaldt ”den røde ø”, fordi Grækenlands Kommunistiske Parti (KKE) siden borgerkrigens afslutning 1949 har stået stærkt her.

Lesbos blev hårdt ramt af EU's flygtningekrise 2015. Ifølge FN's flygtningekommissariat kom næsten 470.000 flygtninge over Det Ægæiske Hav til Lesbos i løbet af året, hvilket var mere end en tidobling i forhold til året før. Hovedmodtagecenteret i Moria på øens østside var blevet etableret to år forinden; det brændte i 2020.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig