Artikelstart
Arion, ca. 600 f.Kr., halvmytisk græsk digter og musiker med tilknytning til tyrannen Periander i Korinth. Arion opfattes gennem sin fornyelse af dithyramben som en af tragediens og satyrspillets skabere. Kendt fra Herodot er historien om hans mirakuløse redning fra druknedøden, hvor han blev hjulpet af en delfin, efter at sørøvere havde tvunget ham til at springe i havet.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.