Leonhard Miksch

Leonhard Miksch blev født i 1901 ligesom en anden af de yngre ordoliberale i første generation, Alfred Müller-Armack. Han var således lidt yngre end de andre i første generation af ordoliberale som Walter Eucken, Alexander Rüstow, Wilhelm Röpke og Franz Böhm. Han begyndte at studere kemi, men skiftede hurtigt til økonomi ved universitetet i Freiburg, hvor han fik Eucken som Ph.d.-vejleder. De to blev i øvrigt venner resten af livet, og der var også familiære forbindelser mellem Miksch- og Eucken-familierne.

Miksch forblev tæt på den ordoliberale kreds i Freiburg, men han arbejdede mest som journalist lige efter sin Ph.d.-grad i 1937. Efter krigen blev han rådgiver i forbindelse med reformerne af tysk økonomi, bl.a. undtog man efter hans råd visse nødvendighedsvarer fra pris- og valutareformen i 1948. Han fik i 1949 en stilling ved universitet i Freiburg, men han døde kort efter Euckens død året efter.

Som journalist arbejdede Miksch for den liberale Frankfurter Zeitung i 1932 til 1943, da avisen blev lukket af myndighederne. Avisen fungerede igen fra 1945, da den genopstod som Frankfurter Algemeine Zeitung og blev som talerør for de ordoliberale.

Miksch publicerede imidlertid også en række videnskabelige arbejder, hvoraf det vigtigste var afhandlingen, 'Wettbewerb als Aufgabe. Die Grundsätze einer Wettbewerbsordnung' (’Konkurrence som opgave’ ) fra 1936 i bogserien ’Ordnung und Wirtschaft’, som Eucken, Großmann-Doerth og Böhm som tidligere nævnt redigerede, og hvor de indledningsvis formulerede en oversigt over det ordoliberale program.

Miksch’ originale teori heri bestod i en kombination af den neoklassiske model for fuldstændig konkurrence med ideen om en interventionistisk stat, der agerede en form for regulerende markedspoliti.

Efter krigen fortsatte Miksch med journalistikken, men samtidig rådgav han den økonomiske administration af det besejrede Tyskland. Miksch’ tanker er i modstrid med de dele af ordoliberalismen, som ligger sig tæt op ad Hayeks forståelse af konkurrencebegrebet. Miksch anså det for at være helt nødvendigt, at staten spiller en langt mere aktiv rolle, end Hayek lagde op til. Under nationalsocialismen var Miksch på lange strækninger sympatisk indstillet over for regimets mål om at gøre Tyskland økonomisk stærkt og selvforsynende.

Det var først, da han personligt besøgte Warzawa i 1943 og så, med hvilken brutalitet den tyske besættelsesstyrke slog opstanden i den jødiske ghetto ned der, at han definitivt brød med nationalsocialismen og regimet. Efter krigen var Miksch den eneste af de fremtrædende ordoliberale, som meldte sig ind i det tyske socialdemokrati, SPD. Det var et mere usædvanligt valg, end det ser ud i dag. SPD var efter krigen på lange strækninger et marxistisk klassekampparti, som først med Bad Godesberg-programmet fra 1959 blev et mere midtsøgende og reformistisk parti.

Overordnet var Miksch frimarkedspragmatiker. Han ønskede at implementere det frie marked under de til enhver tid givne sociale betingelser. Det forbandt ham i praksis med Müller-Armack, selv de to teoretisk set var vidt forskellige.

Miksch’ idé om fuldstændig konkurrence i publikationen fra 1937 var en idealmodel, som virkeligheden gerne måtte tendere imod, selv om han var helt klar over, at den aldrig ville ligne modellen. Hos visse andre af de ordoliberale var der i højere grad en forventlig om, at fuldstændig konkurrence kunne implementeres i praksis.

Skabelsen af konkurrence på markedet var for Miksch et politisk designproblem. Han kritiserer – ligesom flere af de andre ordoliberale – de klassisk liberale politiske økonomer for at overse spørgsmålet om den økonomiske magt, som kan opstå, hvis ikke staten gennemfører en stærk retlig ramme for at sikre fuldstændig konkurrence. Dermed risikerer den klassiske liberalisme at skabe grundlag for en uordentlig økonomisk liberalisme og visse aktørers misbrug af markedsfriheden til at skabe monopolmagt.

Staten og dens institutioner er helt nødvendige for løbende at etablere en konkurrence-akkommoderende adfærd på markedet. Det betyder også, at Miksch gik ind for, at den økonomiske forfatning vedrørende økonomisk politik og konkurrencepolitikken skulle være tættere på de markedsmæssige realiteter end visse andre af de ordoliberale. Også i dette spørgsmål ses hans frimarkedspragmatisme.

En original idé fra Miksch’ hånd angående konkurrencepolitikken fremlagde han i en publikation i 1949 kort før sin død. Heri foreslår han, at monopollignende situationer på markedet skal reguleres, ’som om’ (’als ob’), der skulle være fuldstændig konkurrence. Det er en idé, som er vandret ind i EU’s konkurrencepolitik. Det er åbenlyst, at denne ’als ob’-konkurrencepolitik ligger langt fra Friedrich von Hayeks idé om konkurrence på markedet som noget, der først og fremmest skal fremmes, fordi den bidrager til en informationsteoretisk opdagelsesproces, som nogle af især de senere ordoliberale har været optaget af.