Lønne Kirke er en sognekirke, der ligger i Lønnestak ved østsiden af en klitrække. Kirken er fra 1904 og ligger ca. 600 meter nord for dens middelalderlige forgænger, der lå ved Hovstrupvej, hvor den fredede kirkegård endnu ligger bevaret.
Lønne Kirke
Faktaboks
Lønne Kirke
- Sogn
- Lønne Sogn
- Provsti
- Varde Provsti
- Stift
- Ribe Stift
- Kommune
- Varde Kommune
Lønne Kirke er bygget i 1904. Arkitekten Johannes Magdahl-Nielsen var født i Rærup i Lydum Sogn, kun 10 km fra Lønne Kirke.
Kirkegården
Lønne Kirkes kirkegård er i dag hegnet ind af en støbt cementmur fra 1923 i øst, hvorigennem adgangen sker via en port. I syd og nord hegnes kirkegården af et trådhegn, mens vestsiden afgrænses af den fyrbevoksede klit.
Kirkebygningen
Kirken er en nyromansk bygning fra 1904 forsynet med et vesttårn. Den er tegnet af kongelig bygningsinspektør J. Magdahl Nielsen, og den afløste sin middelalderlige forgænger, der blev revet ned i 1903.
Den korsformede kirke er opført i tegl forsynet med apsis i øst og står med hvidtede mure. Apsis og tværskib hviler over en overflyttet romansk granitsokkel fra forgængeren, og blændingsfriserne i gavlene, dvs. murnichefriserne, og en gesims på apsis er udført med mønstermuring i tufsten fra den gamle kirke. Gavlene afsluttes øverst med afrundede toptinder, der også ses på Zionskirken i Esbjerg fra 1912-1913, som arkitekten også stod bag.
Tufsten er også benyttet i indgangsportalen i vest samt i apsisvinduets kløverformede indfatning. Tværskibsgavlene er forsynet med trekoblede vinduer og dobbelte glamhuller i tårnets tre sider. Herudover er der et rundbuet vindue i både korets nord- og sydfacade samt små glugger i alle gavle.
Indvendig er rummet hvidtet og overhvælvet af lavtspændte hvælv, som skærer hinanden i midten og hviler på runde gjordbuer, dvs. bærende buer. Apsisbuen er let spidsbuet.
Inventar og gravminder
I forbindelse med indretningen af kirken genanvendte arkitekten betydelige dele af den romanske forgængers inventar. De ældste dele udgøres af den romanske granitdøbefont og et fragment af en anden, hvis oprindelse er ukendt. Altertavlen rummer tillige sengotiske figurer og baldakinelementer, mens billedskærerarbejde, dateret til ca. 1630, som ligeledes har været en del af altertavlen, nu indgår i alterpanelet. Alterstagerne fra ca. 1550, et altersæt fra ca. 1575 og prædikestolen fra 1582 er ligeledes blevet overflyttet.
På kirkegården er der opstillet syv støbejernskors fra sidste halvdel af 1800-tallet. Herudover er der også bevaret to støbejernsgitre, to liggende gravrammer støbt i cement samt 20 rødlige kalkstensplader fra tiden ca. 1850-1880.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.