Læborg Kirke

Siden middelalderen er kirkegården kun blevet udvidet mod syd, i 1912, men har ellers bevaret sine middelalderlige skel. Rundt om kirkegården er der kampestensdiger. Kirkegårdens hovedindgang er en køreport mod nord med fodgængerlåge.

Øst for kirkegården står et ligkapel fra 1987, og på selve kirkegården står en stor runesten fra vikingetiden, ”Læborgstenen”, som er udsmykket med to Torshamre og indskriften ”Tue, Ravns ætling, huggede disse runer efter Thyre sin drotning”.

Kirken består af et romansk kor med en apsis og et skib, som er bygget af kvadersten. Tårnet og våbenhuset er begge fra senmiddelalderen, idet tårnet dog fik sin nuværende udformning efter en delvis sammenstyrtning i 1818.

I kirkens ældste dele, nemlig koret og skibet, er der bevaret flere oprindelige detaljer. Et vindue midt i apsissen samt vinduerne i kirkens nordside er således bevaret og blev genåbnet ved en restaurering i 1950-1951 efter at have været tilmuret i århundreder. De større vinduer på sydsiden er derimod yngre.

Oprindeligt havde kirken som alle andre middelalderkirker to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende, samt lidt mindre almindeligt en præstedør i korets sydside. Mens begge døre på sydsiden er muret til, er norddøren stadig i brug, om end i noget udvidet form.

Kirkens tårn var tidligere 17,3 meter højt, men fik sin nuværende højde på godt 13 meter i 1818, efter en vinterstorm på natten mellem den 15. og 16. januar fik den øverste etage til at brase sammen, ligesom klokken faldt ned. Tårnet blev som nævnt opført i senmiddelalderen, og er bygget af store, røde munkesten. Indvendigt er tårnrummet forbundet med skibet gennem en rund bue, og via et trappehus på tårnets nordside er der adgang til de øvre etager. Øverst har tårnet et saddeltag med gavle i øst og vest.

Våbenhuset foran skibets norddør er som tårnet bygget af munkesten, dog med granitkvadre nederst. Gavlen er typisk for egnen udsmykket med tre spidse blændinger, dvs. dekorative murnicher, over et savskifte, dvs. en række hvor stenene er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad.

Tagværkerne er af egetræ og kan i hovedsagen være fra middelalderen.

Indvendigt præges kirkerummet særligt af de hvidkalkede vægge og de kontrasterende kor- og apsisbuer, hvor de anvendte granitkvadre har fået lov at stå ukalkede. Kirken har flade trælofter, som er malet i lysegrønne nuancer.

Kirken har i dag ingen kalkmalerier, men under den hvide kalk gemmer der sig i apsissen en fremstilling af den tronende Kristus med siddende apostle, som blev malet omkring år 1200-1250. Der er også kendskab til sengotiske malerier der forestillede arkitektur, samt fra 1600-tallet et par malede tavler med indskrifter. Alle disse er i dag overkalkede.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er relativt enkelt udsmykket med to bånd langs kummens øvre halvdel, og på den aflangt firkantede fod et lille udhugget hoved i hvert hjørne.

På alteret ses et sjældent alterkrucifiks fra omkring år 1300, som er opsat på et moderne kors.

Kirkens stolestader, dvs. bænkene, er fra 1892 og er udsmykket med spidse gavle.

Kirkens prædikestol er fra 1951, og er en enkel konstruktion som består af seks smalle fag. Den erstattede en prædikestol fra omkring år 1600, som i dag er på museum.

Af historisk interessante gravminder kan nævnes et støbejernskors fra 1864 på kirkegården.

• folkekirken
• kirkearkitektur
• Læborgstenen

• Danmarks Kirker
• Læborg Kirke på sogn.dk