Denne artikel giver et overblik over kvinders grundlæggende rettigheder og status i det romerske samfund og hvad denne status kunne medføre. Artiklen fokuserer udelukkende på kvinder i de øverste lag af samfundet; de kvinder, der tilhørte de senatoriske familier. Kvinder fra andre lag i samfundet omtales i artiklen om sociale forhold i Romerriget.
Kvinder, her matronae (lat.pl. ærbare gifte kvinder. sing. matrona), i den Romerske Senrepublik adskilte sig fra deres græske modparter i mange henseender. Kvinder fra det øverste lag i samfundet nød relativt stor frihed og selvstændighed, i en grad, som ikke blev set i Europa igen før i slutningen af 1800-tallet. Kvinder havde ret til ejendom, var ofte veluddannede, kunne være særligt rige, havde ret til at lade sig skille fra deres mænd, kunne skrive testamenter og nød en privilegeret status, der gav dem adgang til de inderste politiske magtcirkler i det romerske samfund.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.