Cursus honorum var den regulerede normalkarriere i det romerske statsapparat, især i republikansk tid.

Faktaboks

Etymologi

Betegnelsen betyder på latin 'embedernes forløb', dvs. 'embedsmandsbane, karriere'.

Cursus honorum blev fastlagt i 180 f.v.t. i en lov, som foreskrev, at en kandidat skulle begynde som kvæstor, hvorefter han kunne blive ædil, prætor og endelig konsul. Magistratet folketribun indgik ikke i Cursus da det kun kunne bestrides af en plebejer.

Loven fastsatte aldersgrænser for og intervaller mellem de enkelte embeder. Man kunne således tidligst blive kvæstor som 31-årig og konsul som 42-årig. Andre embeder som fx censor og diktator regnedes ikke med til cursus honorum. I romersk kejsertid benyttedes cursus honorum tillige om andre typer af karrierer.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig