Kværkeby Kirke

De romanske kirker blev bygget i rundbuet stil, og en del var i natur- og teglsten. I Kværkeby er den opført i frådsten og kampesten.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er endnu i brug om end i omdannet form, mens norddøren er muret til. Mod øst har der i apsissen været et nu tilmuret rundt vindue, og der har været tre vinduer i hver af skibets langmure.

Apsissen og korets langmure er begge dekoreret med svagt fremspringende murpiller, såkaldte lisener, som i toppen har rundbuer. Både korets og skibets østlige gavle er glatte, og kun skibets trappeformede taggavl har kamtakker, som er blevet sat på i den gotiske periode.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Her fik man mulighed for at bygge lettere konstruktioner, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Tilbygningerne er opført i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den gotiske periode i 1400-tallet opførte man en spærremur mellem koret og apsissen, så man her fik et sakristi (et præsteværelse) med dør nord for alterbordet.

Tårnet og våbenhuset er begge fra middelalderens slutning, dvs. fra tiden før Reformationen i 1536, og de er begge opført i munkesten. Til alle sider har tårnet to glamhuller til klokkernes lyd, og taggavlene er som på våbenhuset dekoreret med kamtakker og blændinger. Noget særpræget er det, at tårnet midt i systemets af højblændinger til hver side har store cirkelblændinger, som mod vest udfyldes af et kors.

I kirken står det indre hvidkalket med udførlige, kalkmalede dekorationer.

Kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede loft. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke. I apsissen er der dog bevaret et halvkuppelhvælv fra den tidligere, romanske periode, og der er i triumfmuren på begge sider af korbuen bevaret nicher til de katolske sidealtre.

I korets nordvestlige hjørne står der en sengotisk døbefont af granit fra omkring år 1500. Den har en svær kumme, der om skaftet har en rundstav, og herunder er der en ganske lav fod.

Som alterprydelse tjener et sengotisk korbuekrucifiks fra omkring år 1500. Figuren har en hvælvet brystkasse, en smal midje og et snævert lændeklæde med flagrende flig. Korstræet har i siderne haft bladværk, og der er for enderne felter af firpasform med evangelisternes attributter, dvs. særlige kendetegn. Det har, som navnet antyder, oprindeligt hængt på dets traditionelle plads over korbuen.

I kirken hænger der en tidligere forside til alterbordet fra midten af 1500-tallet. Den er malet med tre kryds, af hvilke det midterste næsten skjules af et stort, rundt felt. Heri ses en afbildning af korsfæstelsen med Maria og evangelisten Johannes i tidstypiske dragter og Jerusalem i baggrunden.

Kirkens bænke er fra omkring år 1600. De har på gavlene pilastre, dvs. halvsøjler.

Prædikestolen er fra den sene renæssance fra 1635. Den har fem fag med arkadenicher, som er omgivet af forgyldte udskæringer af ranker, og på hjørnerne er der korintiske søjler.

Der er desuden i kirken en gravsten i korgulvet fra 1695 og et epitafium, dvs. mindesmærke, fra 1730 i skibets nordlige væg.