Kongeriget Danmarks kontinentalsokkel ud over 200 sømil. Områderne overlapper med andre kyststaters sokkel, hvorfor der er aftalt eller skal aftales afgrænsninger med de pågældende stater (forkortelser er forklaret i tabellen).
Kongeriget Danmarks kontinentalsokkel ud over 200 sømil. Områderne overlapper med andre kyststaters sokkel, hvorfor der er aftalt eller skal aftales afgrænsninger med de pågældende stater (forkortelser er forklaret i tabellen).
Kongeriget Danmarks kontinentalsokkel ud over 200 sømil. Områderne overlapper med andre kyststaters sokkel, hvorfor der er aftalt eller skal aftales afgrænsninger med de pågældende stater (forkortelser er forklaret i tabellen).
Licens: CC BY SA 3.0

Kontinentalsokkelprojektets formål er at dokumentere Kongeriget Danmarks krav over kontinentalsokkel ud over 200 sømil. Kontinentalsoklens ydre grænser i folkeretlig forstand fastlægges efter reglerne i Havretskonventionens artikel 76.

I etablering af en national kontinentalsokkel ud over 200 sømil indgår tre trin:

  1. Fastlæggelse af kontinentalsoklens ydre grænser
  2. Indsendelse af dokumentationer til og drøftelser med CLCS
  3. Afgrænsningsforhandlinger med stater med overlappende krav

Kontinentalsokkelprojektet fra 2002

Kontinentalsokkelprojektet blev i 2002 etableret som et samarbejde mellem myndigheder i Danmark, Grønland og Færøerne. Mulige områder blev identificeret, data indsamlet og kontinentalsoklens ydre grænser blev fastlagt.

Dokumentationen blev samlet i fem sæt af dokumenter, der i perioden 2009-2014 blev indsendt til Kommissionen for Kontinentalsoklens Grænser (CLCS):

Betegnelse
Hvor
Areal [km²]
År
NFM
Nord for Færøerne
87 800
2009
SFM
Syd for Færøerne
608 900
2010
SGM
Syd for Grønland
114 900
2012
NEGM
Nordøst for Grønland
61 900
2013
NGM
Nord for Grønland
895 500
2014
Total
1 769 100
2009-2014
Drøftelser med CLCS vedrørende NFM (Nord for Færøerne) blev afsluttet 2014 med en positiv anbefaling fra CLCS. De fire andre afventer behandling i CLCS.

Indgåede aftaler

Afgrænsningsforhandlinger er en diplomatisk og politisk proces, der foregår i Udenrigsministeriets regi. Med Island er der i 2013 opnået en forståelse om afgrænsning i Irmingerhavet (SGM). Der er 2019 indgået aftaler med Island og Norge om området nord for Færøerne (NFM) og i 2022 med Canada om området i Labradorhavet (SGM).

Overlap i kontinentalsokler

Nordøst for Grønland (NEGM) er der kun et minimalt overlap med Norges kontinentalsokkel. Syd for Færøerne (SFM) og nord for Grønland (NGM) er der væsentlige overlap. Særlig omkring NGM er situationen kompliceret. NGM har overlap med Rusland, Canada og Norge. USA har i december 2023 fremlagt sin kontinentalsokkel ud over 200 sømil i Arktis, der overlapper med Canadas og Ruslands.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links:

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig