Kongelig hoffotograf er et prædikat som tildeles af den til hver tid siddende regent.

Prædikatet har eksisteret siden 1860, hvor først Georg E. Hansen (1833-1891) og dernæst Rudolph Striegler (1816-1876) fik udnævnelsen. Op gennem 1800-tallet var der omtrent ni aktive kongelige hoffotografer, heriblandt kvindesagsforkæmperen Mary Steen (1853-1939). I 1901 blev Peter Elfelt udnævnt, han blev tillige en af de mest prominente inden for faget. Hans elev Poul Johansen (1910-1973) overtog senere hvervet gennem firmaet Elfelt & Co.

Den sidste kongelige hoffotograf var Klaus Møller (f. 1939), som var knyttet til hoffet fra 1993 til 2009.

Rigmor Mydtskov, som mange forbinder med portrætter af dronning Margrethe, fik prædikatet "Fotograf for Hendes Majestæt Dronningen".

Genrekonventioner

Kongelige hoffotografer har som regel været velsituerede udøvere af portrætfotografien. Dette i en relativ konventionel genre. I sidste halvdel af 1800-tallet og langt op i 1900-tallet arbejdede faget ud fra en idé om en enhedsæstetik.

Fotografer havde en forestilling om det perfekte billede, hvor en række genrekonventioner gjorde sig gældende: Posituren skulle være korrekt, ligesom lyssætningen og beskæringen af billedet skulle være det, og frem for alt måtte billedet ikke fremstå unaturligt. Et godt billede skulle være afrundet og blødt uden det mindste tegn på kunstig lyslægning, ingen reflekser i øjnene og ingen (slag-)skygger. Denne strenge konvention gjorde, at det som oftest var medlemmer af Dansk fotografisk Forening, der blev hvervet af kongehuset.

Kong Frederik 9. og dronning Ingrid

Kong Frederik 9. fotograferet af Poul Johansen, Elfelt & Co. 1947
.

Da Christian d. 10. døde i 1947, var det Elfelt & Co. ved Poul Johansen, som sørgede for, at den navnkundige Peter Elfelts tunge, konservative stil forblev intakt. Det var således Johansen, som tog det første officielle billede af kong Frederik 9. Et monumentalt, maskulint portræt, der kan føres direkte tilbage til århundredeskiftets portrætkunst. Den eneste ændring var en let drejning af Frederik 9. krop, der forskyder perspektivet, således at den ene halvdel af medaljerækken tegner uskarpt.

I kongehuset var der tradition for, at de kvindelige medlemmer samt prinser og prinsesser selv kunne vælge deres egne fotografer.

Anne Marie Lindequist

Dronning Ingrid fotograferet af Anne Marie Lindequist i 1947.
.

Dronning Ingrid valgt således Anne Marie Lindequist (1895-1984) som sin egen fotograf. Lindequist var en selvstændig og stærkt kunstnerisk interesseret kvinde. Hun lagde vægt på at være à jour med, hvad der rørte sig internationalt og rejste hvert år én til to måneder gennem Europa og besøgte en række fotografer. Ikke kun Man Ray i Paris, men også kolleger i London og Berlin. I 1935 havde hun fået den meget fotointeresserede 18-årige prinsesse Caroline Mathilde i lære, og på den måde var Lindequist på sin vis knyttet til den royale familie.

Allerede fra sin ankomst til Danmark benyttet dronning Ingrid Lindequist som en af sine primære fotografer. Modsat kongens portræt er dronningens et indtagende billede, hvor hun nærmest forekommer vægtløs: lysende, med hænderne hvilende på en (synlig) bordflade og armene delvist dækket af hvidt pelsværk. Ligeledes er der klart aftegnede lysreflekser i øjnene. Dronning Ingrid fremstår ikke blot feminin, men tillige poetisk med sine glinsende øjne og læber, der udtrykker en lykke og fremtidstro.

Fotografier af prinsesse Margrethe

Lindequist fik gennem en årrække til opgave at skildre især de tre unge prinsesser, Margrethe, Benedikte og Anne-Marie. Det begyndte allerede i 1947 med lidt uskarpe portrætter af Margrethe: Ikke af en kommende dronning, men netop af en ung pige på vej frem i livet. Prinsessens glæde og energi formidles strålende i disse fotografier.

Billederne udgør et skæringspunktet mellem den eksperimenterende, skildrende observator overfor den kongelige hoffotograf (Elfelt & Co.), der mest skulle videregive det autoritative og højtidelige ved den royale institution. Men Lindequist fik aldrig det officielle prædikat af hoffotograf, hun så brændende ønskede sig.

Rigmor Mydtskov

Dronning Margrethe fotograferet af Rigmor Mydtskov, 1972
/Kongehuset.
Licens: Brukerspesifisert

"En dag i april 1963 ringede en ung pige og bestilte tid til en portrætfotografering", skriver Rigmor Mydtskov i sin bog Portrætter af en Dronning (1991). "Stemmen viste sig at være prinsesse Margrethes. Tronfølgeren var et smut hjemme fra sin studier i Sorbonne, og vi aftalte vor første fotografering den 7. maj kl. 11." Det blev indledningen til mange års fotograferinger, et såkaldt billedmæssigt venskab, der også bevirkede, at Mydtskov fik prædikatet "Fotograf for Hendes Majestæt Dronningen".

Mydtskovs første portræt af Margrethe

Rigmor Mydtskov var oplært hos sin legendariske far, H.J. Mydtskov (1887-1973), som formåede at blive én af århundredets meget markante portræt- og teaterfotografer i Danmark.

I 1962 grundlagde datteren imidlertid sit eget, lille atelier i Kattesundet i København. Det var dér tronfølgeren, året efter, ringede og bestilte tid: "Her stod jeg så i porten og ventede min kongelige model. Prinsesse Margrethe kom spadserende og jeg fik øje på hende, da hun rundede hjørnet nede ved Sukkenes Bro bag Domhuset.", har Mydtskov fortalt i Portrætter af en Dronning. Resultatet blev et frisk sort/hvidt billede, hvor man ser den unge tronfølger mere som person end som kommende monark. Sammen med Lindequist skabte Mydtskov et nyt billede af kongehuset, et billede i takt med tiden.

Portrætternes udvikling

Samlet er det blevet til et vigtigt kapitel i dansk fotografisk historie. Portrætter, der både viser dronning Margrethes og Mydtskovs udvikling.

Begge blev med tiden mere autoritative; der er langt fra de tidligere tiders uhøjtidelige billeder af tronfølgeren, til de senere storslåede profilbilleder, hvor slottets interiør toner svagt frem gennem baggrunden. Alligevel er der "løsslupne" billeder af dronningen, hvor hun også griner scenevant hos sin fotograf.

Der synes gennem årerne at være opstået et næsten indforstået forhold mellem fotograf og model. En model, som Mydtskov med reminiscenser af Karen Blixen kaldte sit "skæbnemotiv".

Klaus Møller

Prædikatet kongelig Hoffotograf havde stået ledig, da Klaus Møller i 1993 fik titlen. Han havde i 15 år arbejdet for Aller Press og besluttede sig i 1976 for en tilværelse som freelance. Både under sin ansættelse og som selvstændig havde Møller ofte fotograferet dronning Margrethe. I 1981 deltog han på regentparrets rejse til Japan og efterfølgende fulgtes han med både kronprins Frederik og prins Joachim til udlandet.

Da Møller blev kongelig hoffotograf, var han samtidig den første pressefotograf i et hverv, der ellers tilkom portrætfotograffaget. Da Møller i 2009 lod sig pensionere, blev han ikke erstattet, og der har ikke siden været nogle med prædikatet.

Kongehusets øvrige fotografer

Derimod har kongefamilien flittigt brugt flere yngre fotografer. Steen Brogaard (f. 1961) begyndte at fotografere kongehuset i 1992. Han har foretaget rejser med prins Joachim, arbejdet med Mary Fonden og har årligt portrætteret grev Nikolai og grev Felix m.fl.

Også Steen Evald (f. 1963) har siden 1998 været flittigt benyttet af især kronprinsparret. Han står også bag frimærker med kronprinsesse Mary og kronprinsparret. Både Brogaard og Evald har – sammen med Marc Høm (f. 1967) og Franne Voigt – illustreret bogen H.K.H. Kronprins Frederik (2018).

Oversigt over kongelige hoffotografer gennem tiden

Fotograf Udnævnt
Georg E. Hansen (1833-1891) Ca. 1860
Rudolph Striegler 1816-1876 Ca. 1861
Jens Petersen (1829-1905) 1864
Budtz Müller (1837-1884) 1870
N.E. Sinding (1839-1902) -
Harald Paetz (1837-1895) 1872
Emil Hohlenberg (1841-1901) 1884
Mary Steen (1856-1939) 1888
Carl Sonne (1845-1919) Ca. 1896/1897
Peter Elfelt (1866-1931) 1901
Bodil Hauschildt (1861-1951) 1904
Julie Laurberg (1856-1925) 1910
Ólafur Magnússon (1889-1954) 1921
Leopold Albert (1868-1949) 1926
Poul Johansen (1910-1973) -

Rigmor Mydtskov (1925-2010) (Fotograf for Hendes Majestæt Dronningen)

1988
Klaus Møller (f. 1939) 1993 (ophørt 2009)

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig