Efter Karen Blixens død blev et udvalg af hendes breve til familien udgivet med titlen Breve fra Afrika (1978, udvidet udg. Karen Blixen i Afrika, 2013). Sammenholder man de to versioner af Afrika-tiden, falder det i øjnene, i hvilken grad Karen Blixen komponerede sit liv i Den afrikanske farm.
Hendes økonomiske fallit og kærlighedstabet, da den britiske aristokrat Denys Finch Hatton (1887-1931) brød deres mangeårige forhold, er i Den afrikanske farm tilrettelagt som en tragedie med hende selv som den store tragedienne.
I brevene omkring 1925 kan man følge, hvordan det ustabile forhold til Denys Finch Hatton og farmens truende fallit førte til både selvopgør og skarpe bebrejdelser mod familien for en opdragelse, der havde ladet alle hendes evner ligge brak.
Krisen får hende til at genoptage den fortællekunst, hun allerede som ung havde vist talent for med tre noveller i Gads Danske Magasin og Tilskueren 1907-09. I Tilskueren udkom 1925 marionetkomedien Sandhedens Hævn.
Kommentarer (1)
skrev Peter E. Christensen
Linket “Artikel på Los Angeles Times' hjemmeside om dokumentarfilmen Karen Blixen – Out of This World (2005)” fører til en lukket hjemmeside.
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.