Faktaboks

Ole Wivel
Født
29. september 1921
Død
30. maj 2004

Ole Wivel i samtale med Niels Bohr ved en reception hos Gyldendal, 1962.

.
Licens: Brukerspesifisert

Ole Wivel. Fra venstre: Otto B. Lindhardt, Jokum Smith og Ole Wivel.

.

Ole Wivel, 29.9.1921-30.5.2004, dansk forfatter. Ole Wivels mangesidede virke placerede ham hurtigt centralt i dansk kulturliv i tiden efter 2. Verdenskrig, der kom til at præge eksistensgrundlaget for ham og hans generation.

Som medlem af kredsen Ringen og under indflydelse af den karismatiske østriger Fritz Waschnitius debuterede han med Digte (1940), som han sammen med yderligere tre udgivelser senere slettede af sit forfatterskab.

Ole Wivel brød igennem med digtene I Fiskens Tegn (1948) på Wivels Forlag, som han grundlagde 1945 og ledede til 1953. Det indgik i Gyldendal, hvor han som del af en ledertrojka radikalt fornyede forlaget. Han var direktør 1954-63 og atter 1971-80.

Sin flerdobbelte rolle som digter, tidsskriftsredaktør (Heretica), administrator, formidler og debattør håndterede han med elegance og skarphed i folkelige, religiøse og politiske sammenhænge, subjektivt anskuet i en række erindringsbøger, bl.a. Romance for valdhorn (1972), Kontrapunkt (1989) samt Lyset og mørket (1994) om venskab og konflikt med vennen og samarbejdspartneren Knud W. Jensen.

Konfliktstof er overalt aktivt, spejlet i titler på debatbøgerne Poesi og eksistens (1953), Kunsten og krigen (1965), Poesi og protest (1971). Erindring, portræt og analyse indgår i monografier over Martin A. Hansen, 1-2 (1967-69), K.E. Løgstrup (1985), Karen Blixen (1987), Anna Ancher (1987) og Sven Havsteen-Mikkelsen (1992). Malerkunst, poesi, natur og miljø løber sammen i den indtagende Rejsen til Skagen (1977).

I lyrikken, livsnerven i forfatterskabet, registrerede Ole Wivel med frie, personlige former hele vejen tiden, med særlig styrke i Nike (1958), Gravskrifter (1970), Danmark ligger her endnu (1979). Figurationer af natur og portræt ses i sene samlinger som Iris (1993) og Sol og krig (1995).

Årene fra 2000 formørkedes af en fejde angående den slettede del af Ole Wivels lyriske værk, som blev indledt af litteraturhistorikeren Jørgen Hunosøe og besvaret af Wivel med pamfletten En ondskabsfuld klodsmajor (2001). Fejden bredte sig til dagspressen, især Morgenavisen Jyllands-Posten og Weekendavisen, og førte til offentliggørelsen af dele af Ole Wivels korrespondance fra besættelsestiden og hans aldrig tidligere publicerede digt Korset fra august 1941.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig