Fritz Waschnitius

Fritz Waschnitius, Friedrich Karl Heinrich Waschnitius, 1901-1981, østrigsk-dansk skønånd og oversætter. Fritz Waschnitius var født i Prag som østrigsk statsborger og voksede op i Wien. Uden nogen formel akademisk uddannelse gjorde han studier inden for litteratur og billedkunst og engagerede sig tidligt i vekselvirkningen mellem det tysksprogede område og de nordiske lande.

I slutningen af 1920'erne kom han til København, hvor broderen Victor Waschnitius (1887-1979) havde etableret sig som sproglærer og litterat. Fritz Waschnitius fik aldrig nogen fast ansættelse, men ernærede sig som kulturformidler.

Han var behjælpelig med at arrangere udstillinger af dansk kunst på Nationalgalerie i Berlin. En særlig rolle spillede han fra 1932 for maleren Oluf Høst, som han besøgte på Bornholm, hvor han efterhånden også blev ven med dennes søn Ole Høst (1915-1943) og Sven Havsteen-Mikkelsen.

I slutningen af 1930'erne etablerede man i og omkring København et kulturelt orienteret "Männerbund", Ringen, med forbillede i kredsen omkring den tyske digter Stefan George og Waschnitius som det absolutte centrum.

Til kredsen hørte bl.a. Havsteen-Mikkelsen, Ole Høst, Ole Wivel og Knud W. Jensen. Med den trykte dedikation "Friderico" tilegnede Wivel Waschnitius sin debutsamling Digte (1940), ligesom han i erindringsbindet Romance for valdhorn (1972) har givet det mest præcise billede af østrigerens charme og karisma. Ved Danmarks besættelse opstod der en krise i Ringen, og den anglofile Havsteen-Mikkelsen brød definitivt med den. Brødrene Waschnitius blev af besættelsesmagten påtvunget Statsradiofonien, hvor de virkede som tilrettelæggere af de såkaldte "forståelsesforedrag" og censorer.

Fritz Waschnitius tilskyndede Ole Høst til at melde sig til Waffen-SS, i hvis rækker han faldt på østfronten i 1943. Ved befrielsen i 1945 bragte Waschnitius sig i sikkerhed syd for grænsen og blev en tid ansat som propagandist ved den amerikanske militæradministration i Østrig. Først i 1950'erne søgte han tilbage til Danmark. Han blev dansk statsborger i 1976. Han ernærede sig som oversætter til tysk af rejsebøger, især af Arne Falk-Rønne (1920-1992), og triviallitteratur, men lagde en særlig indsats i formidlingen af Ole Sarvigs værker.

Fritz Waschnitius blev først for alvor et navn i den danske kulturdebat i 2000 under fejden mellem litteraturhistorikeren Jørgen Hunosøe og Ole Wivel angående den fornægtede del af sidstnævntes ungdomslyrik. Han er siden, med sin åndsaristokratiske og elitære grundholdning blevet en næsten mytisk skikkelse.