Jomo Kenyatta

Jomo Kenyatta blev født 1891 i en velstående kikuyu familie i Gatundu, et frugtbart landområde nær hovedstaden, Nairobi. Kikuyu var den største etniske gruppe i Kenya. Han gik på missionsskole i Thogoto, og i 1922 blev han ansat af Nairobi Kommune som ansvarlig for byens vandforsyning. I 1928 blev han redaktør af avisen Muigwithania, der var talerør for organisationen Kenya Central Union, (KCA). Avisen blev skrevet på hans modersmål, kikuyu.

I 1929 rejste Kenyatta til London på vegne af KCA, som protesterede mod de hvide bosætteres besættelse og tilegnelse af store landområder. Han agiterede for ret til skøder på den jord, der rettelig tilhørte den afrikanske befolkning og for repræsentation i den lovgivende forsamling.

I begyndelse af 1930'erne studerede Kenyatta i Moskva. Senere besøgte han Danmark, hvor han var elev på Den Internationale Højskole i Helsingør. Han blev uddannet antropolog på London School of Economics, vejledt af den berømte professor Bronislaw Malinowski. Hans omarbejdede afhandling, Facing Mount Kenya udkom i 1938 (udgivet på dansk med titlen I skyggen af Mount Kenya i 1964).

Kenyatta var aktiv i den panafrikanske bevægelse. Sammen med Ghanas senere præsident, Kwame Nkrumah, var han hovedperson i den skelsættende panafrikanske kongres i Manchester i 1945.

I 1947 blev Kenyatta leder af KAU, Kenya African Union. Oprøret mod kolonimagten mobiliserede især kikuyu befolkningen i områderne nær Nairobi og i det, det blev kaldt The White Highlands. Det bredte sig til den afrikanske befolkning i Nairobi, som levede under apartheid-lignende forhold. Andre etniske grupper blev mobiliseret, bevægelsen gik under jorden, gjorde byområder usikre og angreb bosætter farme.

KAU blev forbudt i 1952, da briterne erklærede undtagelsestilstand i Kenya for at bekæmpe opstanden. Kenyatta blev sammen med andre ledende politisk aktive afrikanere arresteret. Han blev anklaget for at være den hemmelige leder af Mau Mau-oprøret, eller Land and Freedom Army, som bevægelsen kaldte sig.

Kenya African National Union, KANU, valgte i 1960 Kenyatta som leder, og han førte herefter Kenya frem til selvstændighed. Han blev premierminister i 1963, og ved uafhængigheden i december 1964 blev han præsident for republikken. Oppositionspartiet KADU opløste sig selv, og Kenya blev en etpartistat med magten centraliseret omkring præsidentembedet.

Med støtte fra Verdensbanken gennemførte regeringen en vis men utilstrækkelig omfordeling af jord. Kenyatta blev siden beskyldt for korruption og favorisering af sin egen kikuyu befolkning. På trods af et erklæret ideal om afrikansk socialisme var både landets indenrigspolitik og dets udenrigspolitik orienteret mod den vestlige verden.

Jomo Kenyatta er far til Uhuru Kenyatta, Kenyas præsident fra 2013 til 2022.

• Kenyas historie