panafrikanisme

Artikelstart

Panafrikanisme betegner en bevægelse, som har til formål at forene Afrikas folk og øge samarbejdet mellem dem.

Faktaboks

Etymologi

Ordet er dannet af forleddet pan- 'al, hel', Afrika og efterleddet -isme.

Den første panafrikanske organisation var Panafrican Congress, som blev stiftet i London 1900. Under amerikaneren W.E.B. Du Bois' ledelse ekspanderede bevægelsen til flere europæiske lande, og der afholdtes panafrikanske konferencer i 1921 i London, Paris og Bruxelles, i 1923 i London, Paris og Lissabon og i 1927 i New York. Konferencerne gjorde det muligt for afrikanske intellektuelle politiske ledere at udfordre kolonialisme.

Den vigtigste panafrikanske konference blev afholdt i 1945 i Manchester og blev ledet af bl.a. W.E.B Du Bois og Kwame Nkrumah, der senere blev Ghanas første præsident. Manchesterkonferencen dannede baggrund for den antikolonialistiske bevægelse, der satte ind i Afrika fra begyndelsen af 1950'erne. Da de afrikanske stater efterhånden opnåede selvstændighed, mistede panafrikanismen meget af sin betydning. Til trods herfor var oprettelsen af Den Afrikanske Enhedsorganisation, OAU, i 1963 det mest håndgribelige bevis på bevægelsens succes.

Fra 1990 har Panafrican Congress fået økonomisk og politisk støtte fra Uganda. Bevægelsen har hovedkvarter i Kampala; panafrikanske idéer har desuden været et vigtigt udgangspunkt for skabelsen af regionale samarbejdsorganisationer i Afrika.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig