Højst Kirke (Øster Højst)

Den omgivende kirkegård er omhegnet af hække, mod vest og syd også af et jerngitter. I vest har man adgang til kirkegården gennem en muret portal fra 1600-tallet.

Kirken er efter alt at dømme ikke den første på sin plads. Under en restaurering i 1973 blev der således fundet stolpehuller under gulvet, hvilken kunne tyde på, at der tidligere har ligget en trækirke.

Den nuværende kirke består af kor med apsis og et skib fra 1200-tallet, alle opført i munkesten. I gotisk tid blev der tilføjet et tårn mod vest, og omkring 1750 et våbenhus i syd.

Den særdeles velbevarede romanske bygning er opført ad to omgange: Først kor og apsis, siden skibet. Dette ses ved et spring i skibets gesimsfrise. I apsissen findes de tilmurede rester af tre oprindelige vinduer, og muligvis helt indtil 1905 var den stadig udstyret med det oprindelige kvartkuglehvælv. I skibet har der oprindeligt antageligvis været både en nord- og en syddør, men den nordre er i dag helt forsvundet.

Tårnet er bygget af munkesten og har et trappehus i nord, som fører op til det mellemste stokværk, hvorfra der er forbindelse til skibets loft. Øverst på tårnet er der et firsidet pyramidespir, som enten stammer fra 1719 eller 1756.

Syd for skibet står kirkens våbenhus fra omkring 1750. Våbenhuset er en fin lille bygning opført i landlig barokstil med svungne gavle. I 1852 blev blytaget lagt om til tegl, og i denne forbindelse er taget på våbenhuset nok også hævet en smule.

Kirkens indre er i dag domineret af de hvælvede lofter, som findes i alle andre rum end våbenhuset. Tårnets bygningshistorie er noget kompliceret på grund af flere byggeperioder i middelalderen, og det er således uvist, om der nogensinde har været bjælkeloft i tårnrummet, eller om det altid har været overhvælvet. Der findes dog spor efter, at rummet har været forberedt til bjælkeloft.

I kirken findes kalkmalerier, som er placeret i kor, skib og tårn. Malerierne er ud fra en indskrift dateret til 1501 og er malet af Liljeværkstedet og et ukendt værksted. Kalkmalerierne i Højst kirke forestiller indskrifter og bomærker. Derudover indeholder kalkmalerierne topornamenter, andre ornamenter, geometriske borter og planteornamentikborter. De ornamentale detaljer viser sparrer, blomster, krabbeblade og en passerroset. Kalkmalerierne er meget bevaringsværdige.

Under apsisbuen findes et muret alterbord af munkesten, som muligvis er oprindeligt.

Derudover er kirkens ældste inventar utvivlsomt den romanske døbefont, som er udsmykket med arkader og lavet af granit.

På alteret står altertavlen fra sidste fjerdedel af 1400-tallet. I midtskabet ses en korsfæstelsesscene, mens de to sideskabe indeholder apostlene.

Fra slutningen af 1400-tallet eller omkring år 1500 stammer kirkens sengotiske korbuekrucifiksgruppe med sidefigurer, og hertil findes der fra omkring år 1500 to sidealtertavler som forestiller henholdsvis Jomfru Maria og Sankt Nicolaus.

Prædikestolen er fra omkring 1603 og er typisk for egnen kendetegnet ved den fremspringende karnap. Den består af seks fag, og arkadernes relieffer indeholder scener fra Det Nye Testamente, herunder fødslen, dåben, en korsfæstelsesscene, opstandelsen, himmelfarten og Kristus som verdensdommer.

I våbenhuset findes en meget slidt gravsten fra omkring år 1700, sat over sognepræst Espen Petersen Hørup og hans kone Mette Magdalene. På kirkegården, syd for skibet, ligger en sten over Thomas Bonnichsen fra 1781. På kirkegården findes desuden 28 mindetavler indmuret i et monument, sat over sognets faldne i 1. Verdenskrig 1914-1918.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Højst Kirke på sogn.dk