Hornstrup Kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Hornstrup Kirke, hvor de ældste dele er bygget af frådsten. Korets og skibets østligste del synes at være opført først, mens den vestlige del først er blevet fuldført en anelse senere. Denne pause i konstruktionen kommer særligt til syne i ydermurenes dekoration, som består af blot få centimeter dybe felter, på østmuren øverst afsluttet af rundbuefriser. På skibet er disse tydeligvis kun lige påbegyndt i den østligste del, inden byggeriet stoppede, og blev efterfølgende ikke fuldført.

Bortset fra de forholdsvis intakte murdekorationer er kun enkelte detaljer bevaret fra romansk tid. På ydersiden af skibets nordmur, længst mod øst, kan man fx ane et tilmuret vindue. Som stort set alle andre middelalderkirker havde kirken oprindeligt to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Norddøren er i dag tilmuret, men er stadig svagt synlig indvendigt og udvendigt. Den tilsvarende syddør overfor er endnu i brug og forbinder i dag våbenhuset med skibet.

Omkring år 1500 gennemgik kirken en række forandringer. I skibet og koret blev der opsat hvælvede lofter, korbuen blev udvidet, og på vestenden af skibet blev kirkens tårn opført.

Tårnet er opført af munkesten, som i løbet af middelalderen overtog naturstenenes rolle som det foretrukne byggemateriale. I dag er det dog præget af ydre murlag af forskellig alder, som er sat udenpå det oprindelige murværk som forstærkning. Indvendigt er tårnrummet forbundet med skibet gennem en spids bue, og øverst har tårnet et saddeltag med gavle i øst og vest. Under taglinjen ses på hver side et savskifte, dvs. en række, hvor stenene er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad. Klokkerne høres gennem i alt fire slanke glamhuller, dvs. åbninger, hvor klokkernes lyd kan undslippe, som sidder parvis på tårnets nord- og sydside.

Våbenhuset er omtrent samtidigt med tårnet og er på samme måde præget af senere, ydre murlag. Det fik sit nuværende udseende indvendigt ved en istandsættelse i 1943, hvor loftet blev hævet og gulvet sænket.

Indvendigt præges kirken af de hvidkalkede vægge og høje, hvælvede lofter, som i skibet og tårnrummet er hvidkalket og dermed står i kontrast til det rigt kalkmalede hvælv i koret.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er kunstfærdigt udsmykket med fire indridsede løver på kummen, som er viklet ind i et omfattende rankeværk.

Dåbsfadet i døbefonten er fra omkring 1550, mens altertavlen er fra omkring 1580.

Altertavlen er i enkel renæssancestil, og er udsmykket med et maleri fra 1914 af den trøstende Kristus. To ældre altermalerier fra omkring 1750 er ophængt på bagsiden af altertavlen.

Den usædvanlige prædikestol er i rokokostil og er udført mellem 1771 og 1774. Den er opbygget af fem fag, som er udsmykket med forgyldte udskårne blomster samt hoveder, der alle har usædvanlige, fantasifulde hatte på. Den tilhørende prædikestolshimmel er udsmykket med et våbenskjold for kirkens ejer, da prædikestolen blev opsat.

Af gravminder kan nævnes en række våbenskjoldsdekorerede tavler ophængt på korets nordmur, som er fra 1698, omkring 1870 og omkring år 1900. Nederst ses en mindekrans fra 1905.