Homestead Act, (eng., af homestead 'mindre landejendom' og act 'lov'), amerikansk lovgivning om erhvervelse af jord, påbegyndt i 1862. Homestead Act gav selvstændige farmere med familie ejendomsret til 160 acres, dvs. 64,7 ha, uopdyrket jord mod til gengæld at forpligte sig til at opholde sig på området i fem år eller betale 1,25 dollar pr. acre og tage ophold i seks måneder. Loven blev flere gange nedstemt af Sydstaterne, som frygtede at komme i mindretal, hvis de vestlige territorier blev for folkerige, men den blev vedtaget i 1862 under Den Amerikanske Borgerkrig. Homestead Act forbedrede livsbetingelserne for mange fattige farmere i de østlige og vestlige stater og gav udvandringsagitationen i Europa vind i sejlene. I Norden blev mange i især Sverige og Norge fristet til at emigrere. En stor del af landområderne kom imidlertid i hænderne på spekulanter, ligesom mekaniseringen af landbruget i løbet af et par årtier gjorde de relativt små udstykninger urentable.