Hilma af Klint

Hilma af Klint blev født i 1862 som datter af Mathilda af Klint (født Sontag) og Fredrik Victor af Klint, der var kaptajn i den svenske flåde. Hun voksede op i Stockholm, men tilbragte somrene på øen Adelsö i Mälaren.

I Stockholm modtog hun undervisning i maleri på Tekniska skolan som forberedelse til kunstakademiet, hvor hun blev optaget i 1882. Hun tilhørte den første generation af kvinder, der havde mulighed for at uddanne sig på et kunstakademi, og havde stor succes med sine landskabs- og portrætmalerier, der blev udstillet jævnligt.

Hilma af Klints interesse for det åndelige startede omkring 1879, da hun begyndte at deltage i åndelige seancer. I 1896 dannede hun sammen med Anna Cassel, Cornelia Cederberg, Sigrid Herman og Mathilda Nilson gruppen “De Fem”. Gruppen mødtes regelmæssigt for at udforske det spirituelle, og de kommunikerede blandt andet med overnaturlige væsner gennem trancelignende tilstande, automatskrift og automattegning. I tiden omkring år 1900 var der mange kunstnere og forfattere, der som hun var optaget af det okkulte og spirituelle.

Først i 1906 kom Hilma af Klints møde med det åndelige for alvor til udtryk i hendes kunst. Hun begyndte at male, det hun kaldte “Malerier til templet”. Mens de fleste af malerierne er helt abstrakte, optræder der i nogle blomster, menneskefigurer og dyr. De er malet i klare farver og udforsker geometriske former som cirklen, spiralen og trekanten.

I malerierne forsøgte hun at finde et visuelt udtryk for de beskeder, hun modtog fra åndeverdenen, og hun opfattede sig som et medie. Værkerne er udført i oliemaleri og akvarel, og mens de største malerier måler over 2 x 3 meter, findes de mindste skitser i hendes notesbøger, der også rummer mange forklaringer på, hvad farver og figurer kan betyde. Mange af oliemalerierne og akvarellerne indgår i serier, der danner sammenhængende forløb under titler som “Urkaos”, “Atomer” og “Kunstskabens træ”.

I Stockholm mødte Hilma af Klint i 1908 den østrigske filosof Rudolf Steiner. Han besøgte hende i atelieret, men var skeptisk overfor hendes tilgang til sin kunst. Steiner var da tilknyttet Det teosofiske samfund, der søgte at forene religiøse forestillinger fra en bred vifte af religioner med fremskridt inden for naturvidenskaben. Steiner grundlagde i 1913 antroposofien ved at stifte Antroposofisk Selskab.

Hilma af Klint var optaget af hans tanker og blev et aktivt medlem af hans selskab. Hun tilbragte i 1920’erne lange perioder i Goetheanum i Dornach, Schweitz, som var bevægelsens centrum. Fra 1922 arbejdede hun i en vådt-i-vådt akvarelteknik udviklet af Steiner og hans kreds, og hendes billeder skiftede udtryk.

Efter Hilma af Klints død i 1944 gik der mange år, før man blev opmærksom på hendes abstrakte spirituelle malerier. Hun havde gjort det klart, at denne del af hendes livsværk skulle forblive privat i mindst 20 år efter hendes død. Kun meget få havde kendskab til disse malerier, mens hun levede, da hun ikke mente, at verden var klar til de budskaber, der lå i dem.

I 1986 blev et udvalg af disse malerier vist på udstillingen The Spiritual in Art: Abstract Painting 1890-1985 på Los Angeles County Museum of Art (LACMA), og det skabte et internationalt gennembrud. Siden da er interessen for hendes abstrakte malerier vokset støt, og hendes værker vises jævnligt på museer over hele verden. I 2018 vistes der en stor soloudstilling på Guggenheim i New York med titlen Hilma af Klint: Paintings for the Future.

I dag betragtes Hilma af Klint som en af det abstrakte maleris pionerer. Det fremhæves endda, at hun med sine abstrakte værker fra 1906 overhalede sine mandelige kollegaer indenom, hvorfor kunsthistorien må skrives om. I kunsthistorien nævnes det således ofte, at den russiske maler Wassily Kandinsky var den første til at male abstrakt.

Hilma af Klint deler fascinationen af det åndelige med det abstrakte maleris pionerer. Ud over Wassily Kandinsky er det blandt andre hollandske Piet Mondrian og russiske Kazimir Malevitj. De var som hende optaget af tidens spirituelle søgen og mente at det abstrakte maleri kunne vise vej til en åndelig dimension.

• abstrakt kunst