Hellevad Kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Hellevad Kirke, hvor de ældste dele er bygget af granitkvadre.

I den store, romanske bygning er der bevaret flere oprindelige detaljer. Som alle andre middelalderkirker havde kirken oprindeligt to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Af disse er syddøren stadig i brug, mens den tilmurede norddør er synlig udvendigt som en niche. De små vinduer i kirkens nordside, to i skibet og ét i koret, er også oprindelige, og vidner om, hvor mørkt kirkerummet må have været fra første færd. De større vinduer er alle nyere. I korets østmur er der desuden indmuret en gammel overligger fra et nu forsvundet vindue, og på kirkegården er der bevaret to vinduesoverliggere, som ligger løst. Også korbuen står uforandret siden romansk tid, hvor mange korbuer ellers blev udvidet senere i middelalderen.

Det sengotiske tårn er nederst bygget af genbrugte kvadre fra nedrevet romansk murværk, mens den øvre del er bygget af munkesten, altså store, middelalderlige mursten, som er typisk for sin opførelsestid. Tårnrummet er forbundet med skibet gennem en spids bue, og på tårnets sydside vidner det store årstal ”1759” om en omfattende reparation af tårnet, hvor der blev sat et ydre lag mur på det gamle murværk.

Våbenhuset syd for skibet er sandsynligvis opført i 1841, men blev gennemgribende ombygget i 1885. På våbenhusets loft kan man se spor efter en ældre taglinje på skibets mur, og våbenhuset må derfor være bygget i stedet for et ældre våbenhus samme sted.

Indvendigt præges kirkerummet særligt af de hvidkalkede vægge og det flade træloft i skibet, som står i kontrast til korets hvælvede loft fra sengotisk tid.

Kirkens ældste inventarstykker er døbefonten og alterbordet, som begge er samtidige med kirkens opførelse. Døbefonten er udsmykket med tre rundstave, dvs. profilerede bånd, på kummen og to rundstave på den yngre fod.

I kirken findes også et stort, sengotisk korbuekrucifiks, som fik sin nuværende farvesætning i 1652.

Altertavlen er en lutheransk fløjaltertavle fra omkring år 1600, hvilket vil sige, at den er opbygget som et skab med to låger. På de to låger, som blev genskabt i 1941, er der indskrifter, som stammer fra Johannesevangeliet, mens det centrale felt er udsmykket med et oprindeligt korsfæstelsesmaleri.

Prædikestolen fra 1614 er typisk for Vendsyssel, idet tre fag i midten springer frem som en karnap, dvs. et fremspringende parti.

I kirken findes to epitafier, dvs. mindetavler. Det ene fra ca. 1695 har et familieportræt og er i træ, skåret i bruskbarok stil, mens det andet er af sandsten og er fra ca. 1693. Hertil kan nævnes en romansk granitgravsten med den latinske indskrift ”obiit Tuco nonas aprilis” – ”Thyge døde på Nonas april”. Nonas kan referere til enten den anden, tredje, fjerde eller femte april og er en henvisning til den gamle romerske kalender, som kirken stadig orienterede sig efter i middelalderen.