I 2023 nedsatte SVM-regeringen en såkaldt "grøn trepart", der skulle nå frem til et fælles udspil om indførelse af en CO 2 -afgift i landbruget.
I trepartsforhandlingen indgik Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Kommunernes Landsforening, fagbevægelsen og regeringen.
Parterne fremlagde en fælles konklusion i juni 2024. Planen forventes fremlagt i Folketinget til politisk beslutning.
Forinden havde "Ekspertgruppen for en Grøn skattereform" med professor og tidligere overvismand Michael Svarer (f. 1971) i spidsen i 2022 og endeligt sammenfattende i februar 2024 fremlagt deres økonomiske analyse af konsekvenserne af forskellige afgiftsmodeller.
En afgift på landbrugets udledning af drivhusgasser blev allerede i regeringsgrundlaget for SVM-regeringen i december 2022 set som et afgørende virkemiddel, for at Danmark i 2030 kan leve op til den vedtagne 70 %-reduktion af CO2-udledningerne. Forslaget skabte voldsom debat i både landbruget, mellem folketingets partier og ikke mindst i partiet Venstre. Det blev angivet som en medvirkende årsag til, at Jacob Ellemann-Jensen, partiets leder, i efteråret 2023 måtte træde tilbage.
Forinden havde han dog lanceret ideen om at samle alle interesser – Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Kommunernes Landsforening, fagbevægelsen og regeringen – i en såkaldt grøn trepart. Opdraget var, at en klimaafgift skulle medvirke til at sænke landbrugets CO2-udledning, men uden at det kostede landbruget konkurrenceevne eller arbejdspladser.
I forhandlingsforløbet var både Søren Søndergaard og Marie Reumert Gjerding (f. 1978), præsident for Danmarks Naturfredningsforening, fortalere for, at kommissoriet skulle bredes ud, så man også inddrog landbrugets kvælstofudledning til vandmiljøet i forhandlingerne.
For landbruget handlede det om, at der stod et vindue åbent i forhold til en omfattende finansiering af en omlægning af en forholdsvis stor del af det danske landbrugsareal. For Danmarks Naturfredningsforening var interessen at skabe så meget natur som muligt og en bestræbelse på at genetablere biodiversitet på land og i vand.
Den 24. juni 2024 kunne udvalget med tidligere folketingsformand Henrik Dam Kristensen som formand præsentere resultatet af et enigt udvalgsarbejde. Her blev der lagt op til den største ændring af det danske landskab siden landbrugsreformerne fra slutningen af 1700-tallet og hedeopdyrkningen fra midten af 1800-tallet.
I alt skal omkring 15 % af det samlede landbrugsareal tages ud af almindelig drift. Der skal først og fremmest plantes 250.000 hektar skov svarende til et areal på størrelse med Lolland, Falster, Bornholm og Møn til sammen. Derudover skal 140.000 hektar lavbundsjorder udtages. Der skal fra 2030 indføres en gradvis stigende CO2-afgift, men samtidig gives landmændene mange incitamenter til at omstille og blive kompenseret.
Helt afgørende for finansieringen er etableringen af Danmarks Grønne Arealfond på ikke mindre end 40 milliarder kr. Novo Nordisk Fonden har lagt yderligere 10 milliarder kr. i arealfonden.
Aftalen skal behandles af Folketinget i efteråret 2024. Trepartens deltagere har imidlertid givet udtryk for, at resultatet kun er opnået, fordi parterne i en meget vanskelig balance har bøjet sig så meget mod hinanden, at der vanskeligt kan rokkes ved nogen del. Søren Søndergaard udtalte således, at hvert komma i teksten var "vejet på en atomvægt".
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.