Give Kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Give Kirke, hvor de ældste dele er bygget af frådsten.

I kirkens ældste dele er der bevaret flere oprindelige detaljer. To oprindelige vinduer, kendetegnet ved deres lille størrelse, er bevaret i korets østmur samt mod vest i skibets nordmur. De øvrige små vinduer er yngre rekonstruktioner, mens alle større vinduer er senere tilføjelser. Som stort set alle andre middelalderkirker havde kirken oprindeligt to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Norddøren blev genåbnet i 2016, og den tilsvarende syddør overfor er også endnu i brug. Den forbinder i dag våbenhuset med skibet.

Kirken gennemgik en række forandringer i senmiddelalderen. Tilbygningerne fra denne tid er bygget af teglsten, hvilket er typisk for middelalderen, hvor tegl fortrængte naturstenene som det foretrukne byggemateriale

Våbenhuset er udsmykket med en gavl med fem trappeformede kamtakker samt en blændingsdekoration bestående af tre spidsbuede og to cirkelformede blændinger, dvs. dekorative murnicher.

I middelalderen byggede man også kirkens første tårn. I 1780 blev det skåret ned, som det også kendes fra f.eks. Jelling Kirke, og ved kirkens hovedistandsættelse i 1905 blev den resterende overdel rykket ned, så det i dag kun er det gamle tårnrum der er bevaret. Indvendigt er det helt tydeligt at man står i det gamle tårnrum, fordi der på nord- og sydvæggen er store, spidse buer, som kunne bære vægten af tårnet.

I 1905 blev det nuværende tårn opført. Dets gavle er udsmykket med inspiration i våbenhuset, og har tilsvarende hver fem kamtakker og en blændingsdekoration som på våbenhuset.

I 1905 blev koret også forandret, idet man indsatte den karakteristiske niche hvor to rundbuer på midten bæres af en søjle. Nichen eksisterer fordi der her tidligere var adgang til et nu nedrevet middelalderligt kapel, og at den daværende, forbindende bue kun var blevet tilmuret udvendigt.

I 2015-2017 gennemgik kirken igen et omfattende byggeprogram, da det indre blev istandsat, mens man vest for våbenhuset opførte et dåbsværelse, hvis gavl ligeledes er udsmykket med kamtakker.

Indvendigt præges kirkerummet af istandsættelsen i 2015-2017, hvor kirken takket være indsætning af en rude i den gamle norddør samt ved ændret farvesætning af inventaret fik et lysere præg. Væggene er hvidkalkede, mens loftet er et lysegråt malet bjælkeloft.

Kirken er rigt udsmykket med kalkmalerier af forskellig alder i koret og på korbuen. Korets kalkmalerier blev opdaget i 1904-1905, og stammer fra ca. 1200-1225. Oprindeligt har dekorationen spredt sig i hele koret, men den bevarede del findes kun på østvæggen. Her ses nederst et bånd med rigt planteslyng og medaljoner med engle, mens der øverst ses fire arkader. Mod syd er arkaderne tomme, mens nordarkaderne indeholder malerier af mænd og ballonformede træer. Maleriernes motiv er usikkert.

I og omkring korbuen er der desuden gulbrune ranker, som blev malet omkring år 1500.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af rødlig granit. Den er kunstfærdigt udsmykket med relieffer af fabeldyr og af den korsfæstede Kristus, alle i runde buer som omkranses af tovsnoninger.

Prædikestol er fra 1624, og er opbygget af fem fag med rektangulære felter. Heri er der malerier af Kristus og de fire evangelister. Mellem fagene er der udskårne korintiske søjler. Den tilhørende prædikestolshimmel er øverst udsmykket med et våbenskjold.

Fra 1600-tallet stammer desuden dele af altersølvet fra ca. 1600-1650, alterstagerne fra 1641.

Kirkens bænke er fra 1905, men fik deres nuværende bemaling i forbindelse med istandsættelsen i 2017. Her blev den gamle alterprydelse også erstattet med det nuværende lille krucifiks.

Af gravminder i kirken kan nævnes en gravramme fra omkring 1748, som er indmuret i tårnrummets nordvæg.