Frøslev Kirke (Stevns Kommune)

Af den ældste, romanske står kun skibet tilbage i murværket på det nuværende skibs to østlige fag. I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Norddøren er helt forsvundet, mens syddøren i ombygget stand stadig er i brug.

Allerede i senromansk tid i midten af 1200-tallet er der på skibets vestlige ende blevet føjet en både højere og bredere forlængelse. Langmurenes østender griber således udenom skibets vestlige hjørner. I tilbygningens nordvestlige hjørne er der en trappe til tårnet, og på østvæggen (ydersiden af skibets gamle vestgavl) ses en ret uregelmæssig række huller. De tyder på, at tilbygningen har haft fladt tag, og at det har været indrettet til forsvar.

Efter år 1500 er det romanske kor blevet revet ned og det nuværende langhuskor opført. Her har der været et spidsbuet vindue mod øst og et fladbuet mod syd. Den østlige taggavl har over et savskifte, hvor teglstenen er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad, gotiske dekorationer af trappeformede kamtakker og et system af blændinger, dvs. ornamentale murnicher.

På skibets sydside er der et våbenhus fra sengotisk tid. Det har en dør mod syd, som sidder i et spidsbuet murfelt. Taggavlen har antageligt haft kamtakker, men den er nu glat, og der er tre firkantede blændinger over et svagt fordybet, vandret skifte.

I 1669 opførte man tårnet over skibets høje, senromanske del. Det har på alle sider under taget dobbelte glamhuller til klokkernes lyd. Taggavlene har kamtakker og blændinger, som efterligner det gotiske formsprog.

Efter 1850 har kirken fået de nuværende, nygotiske vinduer i støbejernsstel, de runde vinduer i korets gavl og i våbenhuset er indsat, og der er hugget en ny, spidsbuet indgangsdør i den vestlige gavl.

I kirken står det indre hvidmalet, og kirkerummet bærer præg af de murede, krydshvælvede lofter. Omkring år 1500 har både skibet og koret fået sine hvælv. Efter 1850 er vægge og hvælv blevet pudset, og skibets buer og ribber er cementerede med farver og fuger som munkesten.

Prædikestolen fra 1613 er et arbejde fra renæssancen. Der er dog kun bevaret de fire fag med ornamentalt udskårne arkader og de fire hjørnefigurer med evangelisterne. Det øvrige er fornyet omkring år 1900. Egetræet står renset.

Altertavlen er nygotisk fra midten af 1800-tallet med den karakteristiske, gotiske kølbue øverst. Heri sidder der et oliemaleri på lærred, som afbilder en Pietà er en type af figurgruppe, hvor den sørgende Maria sidder med Kristus lig. Magdalene står ved den ene side, mens en stigmatiseret munk, Sankt Franciscus, i grå kutte knæler ved den anden. Billedet er en kopi efter den italienske maler Domenichinos original i Louvre.

Kirkens bænke er nygotisk fra omkring år 1850. De har på gavlene firpasformede indskæringer.

Døbefonten i støbejern er fra tiden efter 1850. Den har en kumme med otte sider, et højt, ottekantet skaft og en lignende base. Den er karakteriseret ved sine geometriske og bladornamentale dekorationer.

I Havnelev Kirke er der en lignende døbefont.