Fole Kirke

Kirkegården, som næppe er udvidet i historisk tid, er omgivet af brede diger af kløvede kampesten. Kirkegården har køreporte i nordmuren, i sydvesthjørnet og i sydøst. Dertil er der en mindre åbning i diget i vest, som fører ud til en bro over en bæk.

Kirken består af et romansk kor med indvendig apsis og et langstrakt skib, opført i blandet materiale med granitkvadre yderst og rå kampesten, tuf og munkesten indvendigt, skjult under et tykt lag senere puds. Kirkens tårn er fra 1852, men indeholder rester af en gotisk forgænger. I 1852 blev et våbenhus også revet ned.

Den romanske bygning er kendetegnet ved en særpræget, indvendig apsis i koret. En apsis er normalt en halvrund bygning, der er bygget på den østlige ende af koret, men i Fole Kirke er den i stedet lavet som en tøndehvælving inde i selve korrummet og kan derfor ikke ses udefra. Et enkelt oprindeligt nordvindue kan spores i korets nordvæg samt i østgavlen, men kirkens øvrige oprindelige vinduer er alle forsvundet. De oprindelige nord- og syddøre i skibet kan stadig spores i murværket og er placeret længere mod øst (ind mod midten af skibet) end i de fleste andre kirker.

I sengotisk tid blev der tilføjet et tårn vest for kirken. Det skulle repareres i 1852, men under arbejdet styrtede det meste ned, og i stedet blev der bygget et nyt tårn på resterne af det gamle. Den eneste overlevende del af det oprindelige tårn er derfor nordmuren i nederste etage, arkaden (buen), der fører ind til skibet, og en lille rest af sydmuren. Resten er opført i 1852. Tårnet er opført i røde mursten og har øverst et blytækket, pyramideformet spir.

Indtil 1852 fandtes der også et våbenhus nord for skibet, som har efterladt sig svage spor omkring skibets tilmurede norddør. Det blev revet ned, da det nye tårnrum blev indrettet til våbenhus.

Indvendigt står kirken i dag med overhvidtede vægge og et rødmalet bræddeloft i skibet, mens koret domineres af den særprægede indvendige apsis. Der findes i dag ingen kalkmalerier i kirken, men i det gamle tårn var der malet en roset på et tilmuret vindue.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er udsmykket med flere forskellige mønstre, f.eks. en siksaklinje, indhuggede tove, og på fodens hjørner ses to omhyggeligt udførte menneskehoveder.

Fra omkring 1520 stammer kirkens sengotiske korbuekrucifiks, som har en 160 cm høj, ret muskuløs Kristusfigur.

Altertavlen i senrenæssancestil er fra omkring 1620 og er udsmykket med søjler og forskellige figurer, som symboliserer dyderne. Den er i dag bemalet med fremkaldte farver fra baroktiden i primært røde og grønne nuancer. Tavlens maleri viser Jesu bøn i Getsemane have.

Prædikestolen er i renæssancestil og stammer nok fra 1627. Stolen består af fem fag, som er udsmykket med rigt skårne relieffer, der viser scener fra Jesu liv, nemlig forkyndelsen, fødslen, omskæringen, kongernes tilbedelse og dåben.

Meget af kirkens øvrige inventar er forholdsvis nyt. Pulpituret og orgelet er f.eks. fra 1932, mens alterbordet er fra 1935 men er muret op af gamle munkesten.

I tårnrummet ligger en gravsten fra 1546, og vest for kirken findes flere gravsten fra perioden 1652-1800. På kirkegården findes desuden en mindesten over fem sogneboere der faldt i 1. Verdenskrig 1914-1918.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Fole Kirke på sogn.dk