Ekrem Imamoglu

Ekrem Imamoglu kommer fra en religiøs og velhavende entreprenørfamilie i Istanbul med oprindelse i byen Trabzon, som ligger i Sortehavsområdet i det nordlige Tyrkiet. Han har en bachelorgrad i erhvervsøkonomi og kandidatgrad i HR.

Imamoglu begyndte at arbejde for sin familie efter endt uddannelse. Han blev en dygtig forretningsmand, som fik erfaring med byggeprojekter, hvilket kom til at gavne hans senere politiske karriere.

I 2014 blev han valgt som borgmester i Istanbuls ydre distrikt Beylikdüzü med over 50 % af stemmerne. Her gennemførte han en række byggeprojekter med fokus på byudvikling. I løbet af hans tid som borgmester blev bydelen mere levende, borgervenlig og moderne med grønne arealer og parker.

Imamoglus succesrige embedsperiode i Beylikdüzü var en væsentlig årsag til, at han blev Det Republikanske Folkepartis kandidat til overborgmesterposten i Istanbul. Byen havde ellers været regeringspartiets, Retfærdigheds- og Udviklingspartiets, højborg siden 2004.

I marts 2019 vandt Imamoglu en kneben sejr med en stemmeforskel på knap 15.000, hvilket er få marginaler set i lyset af Istanbuls enorme befolkningstal. Regeringspartiet klagede derfor til valgkommissionen over uoverensstemmelser i forbindelse med valghandlingen. Partiet fik medhold i klagen, og der blev arrangeret et omvalg i juni 2019. Her fik Imamoglu over 800.000 stemmer og blev dermed endegyldigt valgt som Istanbuls overborgmester. Kommunalvalget i 2019 anses som en milepæl i nyere tyrkisk politisk historie, idet regeringspartiet samtidig mistede magten i en anden strategisk og politisk højborg, nemlig hovedstaden Ankara.

Imamoglus politik fortsatte som overborgmester i Istanbul. Her har han primært haft fokus på at løse borgernes forskellige problemer såsom trafikproblemer, ringe infrastruktur, mangel på offentlig transport, boligmangel og luftforurening. Han fik etableret billige bagerbutikker og spisesteder, så alle kunne få råd til brød og et billigt måltid. Derudover har han ydet økonomisk hjælp til studerende. Borgerne tog godt imod disse initiativer på grund af Tyrkiets dårlige økonomi og stigende inflation.

I november 2019 havde Imamoglu kaldt valgkommissionens medlemmer for ”tåber”, hvilket resulterede i en retssag for at ”fornærme offentlige ansatte i tjeneste”. I december 2022 meddelte domstolen, at der ønskedes en fængselsdom på 2 år, 7 måneder og 15 dage samt et forbud mod politisk aktivitet. Hvis retssagen får den afgørelse, kan Ekrem Imamoglu ikke fortsætte som overborgmester og ville miste muligheden for at stille op som præsidentkandidat til valget den 14. maj 2023.

Imamoglus farfar var veteran fra den tyrkiske uafhængighedskrig, hvilket har sat sit aftryk, hvad angår hans bevågenhed over for Kemal Atatürks politiske værdier. Imamoglu er socialdemokrat, sekulær og tolerant med hensyn til mangfoldighed. Han har en høflig tilgang og omgangstone i politik. Han har taget initiativ til at øge gennemsigtigheden i beslutningsprocesserne, bl.a. ved at livestreame og udsende kommunalbestyrelsens møder.

Imamoglu bliver også sammenlignet med Recep Tayyip Erdogan. Lighederne mellem de to fremhæves ofte: Begge går efter stemmer fra den brede befolkning, og de kommer begge fra religiøse og konservative familier med rod i det konservative Sortehavsområde, hvilket de ikke er tilbageholdende med at vise eller udtrykke. Begge udviser respekt for Osmannerriget og den osmanniske kulturarv, og İmamoğlu har endda offentliggjort et par indkøb af osmanniske værker og malerier fra auktioner rundt i verden, som nu bliver udstillet på Istanbuls museer.

Traditionelt associerer Det Republikanske Folkeparti sig ellers ikke med Osmannerriget. Alt tyder derfor på, at oppositionspartiet gerne vil udfordre regeringspartiet på så mange områder som muligt. På denne måde kan Imamoglus osmanniske fokus anses for et populistisk træk.

Ekrem Imamoglu var et potentielt bud på en ledende oppositionskandidat, der kunne stille op mod Tyrkiets nuværende præsident Recep Tayyip Erdogan ved præsidentvalget den 14. maj 2023. Fem ud af de seks partiledere i oppositionskoalitionen fik dog peget på formanden for Det Republikanske Folkeparti, Kemal Kilicdaroglu, som præsidentkandidat.

Det fik partilederen for Det Gode Parti, Meral Aksener, til at protestere over beslutningen. Kilicdaroglu havde nemlig i forvejen tabt flere valg til regeringspartiet Retfærdigheds- og Udviklingspartiet med Erdoğan i spidsen. Meral Aksener havde udtrykt sit ønske om at se Ekrem Imamoglu eller Ankaras overborgmester Mansur Yavas (f. 1955) som præsidentkandidat, men måtte nøjes med at få en aftale i koalitionen om at få valgt Imamoğlu og Yavas som Kemal Kilicdaroglus vicepræsidenter, hvis han skulle blive valgt som præsident i maj 2023.

Efter nederlaget til præsidentvalget havde visse fraktioner af Det Republikanske Folkeparti opfordret Kemal Kilicdaroglu til at træde tilbage som partileder. Kilicdaroglu valgte at forblive på posten, hvilket fik Ekrem Imamoglu til at igangsætte en kampagne, der opfordrede partiet til forandring. Imamoglu lancerede en hjemmeside, hvor han offentliggjorde en manifest, hvor hans hovedpointe var, at Det Republikanske Folkeparti måtte forandre sig, hvis det fortsat ønskede at forme og forandre Tyrkiet.

Under partiets generalforsamling i november 2023 mistede Kilicdaroglu partilederposten til Özgür Özel (f. 1972), som også havde Imamoglus støttede.

I april 2024 forsvarede Ekrem Imamoglu sit embede som Istanbuls overborgmester mod Retfærdigheds- og Fremskridtspartiets kandidat Murat Kurum (f. 1976). Imamoglu vandt valget med over 51 % af stemmerne, hvilket var 1 million stemmer mere end Kurum, som opnåede 39,59 % af stemmerne. Det Republikanske Folkeparti fik dermed sin største succes i årtier, og Ekrem Imamoglus forandringskampagne betragtes som en afgørende faktor. Resultatet har ikke kun styrket Det Republikanske Folkeparti, men også Imamoglus popularitet i Tyrkiet.

• Tyrkiet
• Tyrkiets politiske partier
• Tyrkiets historie
• Recep Tayyip Erdogan
• Istanbul
• Kemal Kilicdaroglu
• Meral Aksener