Kemal Kilicdaroglu

Kemal Kilicdaroglu er født i Tunceli. Han stammer fra en slægt med tyrkisk og zaza-kurdisk baggrund, der er alawier. Kilicdaroglu har i mange år været påpasselig med at udtale sig om sin etnicitet eller religiøse overbevisning, hvilket er en af grundprincipperne i det unitære og sekulære Republikanske Folkeparti. Efter en række anklager fra regeringen i forbindelse med Kilicdaroglus religiøsitet og etnicitet offentliggjorde han sit slægtskab med sufien Mahmud Khayrani (død i 1269). Dermed fremhævede han sin slægts dybe rødder og tilstedeværelse i Anatolien som en af de faktorer, der bidrog til islamiseringen af området.

I 1937 tilsluttede Kilicdaroglus slægt sig til Dersim-oprøret mod den unge og nyetablerede republik, som endte i et blodigt opgør. Det Republikanske Folkepartis etpartistyre slog hårdt ned på oprørerne. Mange tusinde kurdere og alawier blev tvangsforflyttet, også Kilicdaroglus familie. Hændelserne har muligvis påvirket og haft en betydning for Kilicdaroglus politiske engagement, for han har ofte fremhævet etniske og religiøse minoriteters rettigheder i Tyrkiet. Han udformede en politisk linje i sit parti, der havde til formål at fremme demokrati, menneskerettigheder og social retfærdighed samt beskyttelse af minoriteter i landet.

Dele af samfundet anser Kilicdaroglus formandskab for Det Republikanske Folkeparti som paradoksalt i lyset af hans familiemæssige baggrund. Han beskyldes ofte for at underminere og endda svigte sin etnicitet og religiøse baggrund med det formål at opnå politisk magt. Kilicdaroglu er en af de politikere i nyere tyrkisk historie, der har oplevet mest omtale og flest fordomme vedrørende sin baggrund.

Kemal Kilicdaroglu har en bachelorgrad i finans og økonomi fra Ankara i 1971. Han har arbejdet i Finansministeriet, og efter en række ansættelser i administrationen blev han direktør for forskellige socialforsikringsinstitutter i 1990'erne. I 1999 blev han pensioneret, hvorefter han i en kort periode underviste på Hacettepe Universitet i Ankara. I samme periode blev han bestyrelsesmedlem for Tyrkiets Erhvervsbank.

I 2002 stillede Kilicdaroglu op for Det Republikanske Folkeparti fra Istanbul og blev valgt ind i parlamentet. Efter få år kom han ind i partiets hovedbestyrelse. Han stillede op som borgmesterkandidat for Istanbul i 2009, men tabte valget med 37 % af stemmerne.

I 2010 fratrådte Deniz Baykal (1938-2023) formandsposten i Det Republikanske Folkeparti, hvorefter Kemal Kilicdaroglu blev valgt til posten. Samme år førte han kampagne mod regeringspartiets forslag om folkeafstemning om forfatningsmæssige ændringer. Kampagnen endte ikke som håbet for oppositionen, da regeringen fik et flertal på 57,9 % af stemmerne.

Herefter fulgt en række valgnederlag indtil 2019. Det Republikanske Folkeparti med Kemal Kilicdaroglu i spidsen fik fremgang for første gang til lokalvalget, hvor det fik flertal i de vigtige byer Istanbul og Ankara. Dermed skete et skift i det politiske landskab, hvor regeringsmagten i næsten 20 år havde domineret ved alle valg.

I forbindelse med dobbeltjordskælvet i Tyrkiet den 6. februar 2023 blev mulighederne for at udskyde valget den 14. maj 2023 diskuteret. Kemal Kilicdaroglu fik understreget, at det af forfatningsmæssige årsager ikke kunne lade sig gøre, og at det ville opfattes som et civilt kup, hvis dette blev udfordret.

Kemal Kilicdaroglu og Det Republikanske Folkeparti dannede en bred koalition med fem andre oppositionspartier kaldet altılı masa, hvilket kan oversættes til ”seksmandsbordet”. De førte en fælles kampagne til valget ved at pege på den samme præsidentkandidat.

Kemal Kilicdaroglu havde flere gange udtrykt sin villighed til at stille op mod Erdogan om præsidentembedet, hvis "seksmandsbordet" blev enige om at pege på ham som kandidat. Han havde ikke den fulde opbakning blandt vælgerne i starten, og især de unge ønskede ikke Kemal Kilicdaroglus kandidatur.

Til koalitionens møde den 3. marts 2023, hvor præsidentkandidaten skulle afgøres, støttede fem ud af de seks partiledere Kilicdaroglus kandidatur. Meral Aksener, der var uenig med de øvrige partiledere, forlod koalitionen. Hun tilsluttede sig dog igen efter tre dage, men under den forudsætning, at Mansur Yavas (f. 1955) og Ekrem Imamoglu skulle være Kilicdaroglus vicepræsidenter, hvis han ville blive valgt som præsident i maj 2023. Imamoglu og Yavas er populære skikkelser blandt vælgerne. Derfor fik deres kandidatur som vicepræsidenter skabt glæde blandt partiets vælgerbase og øget støtten til Kilicdaroglu.

Ifølge de fleste meningsmålinger stod Kemal Kilicdaroglu til at vinde valget i første runde, men han måtte nøjes med knap 45 % af stemmerne. Kilicdaroglu fik flest stemmer i de tre største byer, Istanbul, Ankara og Izmir, langs hele vest- og sydkysten og i de østligste provinser med overvejende kurdiske borgere.

Ingen af de tre præsidentkandidater formåede at komme over 50 % i første runde. Derfor skulle præsidentvalget afgøres den 28. maj 2023 i en anden runde mellem Recep Tayyip Erdogan og Kilicdaroglu.

Efter tabet af præsidentvalget startede en forandringskampagne i Det Republikanske Folkeparti, hvor bl.a. Ekrem Imamoglu var en af frontfigurerne. På trods af mange opfordringer til at forlade posten som partileder, blandt visse kredse i partiet, ville Kemal Kilicdaroglu ikke gå af frivilligt. Til partiets generalforsamling i november 2023 tabte Kilicdaroglu partilederposten til Özgür Özel (f. 1972).

• Tyrkiet
• Tyrkiets politiske partier
• Tyrkiets historie
• Ekrem Imamoglu
• Muharrem Ince
• Recep Tayyip Erdogan
• Sinan Ogan
• Meral Aksener