Ejby Kirke (Middelfart Kommune)

Kirken kaldes en langhuskirke, da den har et langt kirkerum, hvor skibet og koret går i et. Den har på hver langmur tre store, rundbuede vinduer med små ruder i. Korets gavl vender mod gaden, og den er glat og uden dekorationer med undtagelse af tallene 1842, der vidner om nedbrydelsen af den romanske kirke og opførelsen af den nuværende.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Tilbygningerne er opført i brændt tegl, kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den sengotiske periode byggede man tårnet ud for skibets vestlige gavl. Det har under taglinjen glamhuller til klokkernes lyd, og det har omkring glamhullerne blændinger og på gavlene udførlige dekorationer af blændinger og savskifter, hvor teglstenen er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad.

Kirkerummet bærer i høj grad præg af dets flade, gipsloft.

Kirkens ældste stykke inventar er døbefonten, som er et enkelt arbejde af granit.

Prædikestolen er fra 1800-tallet, men den har udskæringer fra den tidlige renæssance. De er på traditionel vis udformet som arkader, og de stammer utvivlsomt fra en ældre prædikestol.

Kirken har en moderne altertavle med et maleri af N. Lindberg, som afbilder Kristus i Emmaus fra 1939. Det tidligere altermaleri af Kristus velsigner de små børn fra 1892 hænger under orgelpulpituret, dvs. det ophøjede galleri til orglet, i skibets vestlige ende.