Egvad Kirke er en sognekirke beliggende ca. 2 km syd for Tarm. Kirken ligger frit i landskabet, hvad den har gjort siden udarbejdelsen af de ældste matrikelkort omkring år 1800.
Kirkegården synes at have bevaret de gamle grænser, der hegnes af stendiger. Mod syd udgøres den kombinerede køre- og gangport af murede, hvidkalkede piller, foroven afsluttet med trinpyramider. Pillerne er fra nyere tid.
Kirken er en romansk kvaderstensbygning bestående af kor og skib, hvortil knytter sig et vesttårn fra sengotisk tid og et våbenhus fra samme periode ved skibets sydside. Murene rejser sig over en sokkel med skrå kant og har på nordsiden bevaret de oprindelige, rundbuede vinduer, et i koret, to i skibet, mens korets østvindue er afblændet. Begge romanske døre er ligeledes bevaret, den søndre endnu i brug, den nordre tilmuret.
I det indre, hvor korbuen står med affasede kragbånd (dvs. at de nederste sten, som buen hviler på, er skåret skråt af), har både kor og skib i den senere del af middelalderen fået indbygget krydshvælv på falsede hjørnepiller – i skibet med trekløverprofilerede ribber.
Det senmiddelalderlige tårn ved vestenden er for underetagens vedkommende bygget af granitkvadre og her over munkesten, og for trappehuset på nordsiden – i forlængelse af skibet – gælder, at det næsten udelukkende er beklædt med kvadre. Her giver en fladbuet dør i spidsbuet spejl adgang til de øvre etager. Tårnrummet, der fra starten blev overdækket med et krydshvælv, åbner sig mod skibet gennem en spidsbuet arkade. Tårnet har, set udefra, en noget utilgængelig fremtoning, idet murene er ubrudte mod vest og nord, hvilket dog kan skyldes senere ombygninger. Trekantgavlene, der givetvis har haft trappeformede kamtakker, har glamhuller (dvs. lydhuller) og rester af blændingsdekorationer, dvs. dekorative murnicher. Den gamle klokke er fra 1200-tallets første halvdel.
Våbenhuset, der er kraftigt ombygget, er opført af kvadre og munkesten og er sandsynligvis også senmiddelalderligt. Dørens udformning – fladbuet åbning i spidsbuet spejl – svarer til trappehusets, og i det indre er der nicher med fladbuede stik.
Kirkens ældste inventarstykker udgøres af døbefonten, der smykkes af en arkaderække under et kraftigt båndslyng samt alterbordet, der er nymuret med anvendelse af den oprindelige granitbordplade.
Stolegavlene er fra slutningen af 1500-tallet, men mest iøjnefaldende er dog kirkens træskårne inventarstykker fra 1600-tallets første årtier, herunder prædikestolen og altertavlen, hvor storstykket opdeles af fire joniske søjler. Feltets centrale oliemaleri, der forestiller den trøstende Kristus, er af nyere dato.
.jpg){kind=link}
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.