Den Trojanske Krig.

.

Den Trojanske Krig er navnet på grækernes legendariske belejring af byen Troja (gr. Ilion). Sagnet rummer to hovedmodstandere: På den ene side står trojanerne under ledelse af kong Priamos og hans sønner, heriblandt den tapre Hektor og den charmerende, men vege prins Paris. På den anden side står den græske flåde og hær under ledelse af kong Agamemnon og med en række græske helte: Menelaos, Odysseus, Achilleus og mange flere.

Fortællingerne om krigens årsager og forløb har måske en historisk kerne. Disse fortællinger er indeholdt i den trojanske sagnkreds, som er den største af den græske mytologis sagnkredse.

Den trojanske sagnkreds og dens personer spiller en hovedrolle i antik græsk og romersk litteratur, kunst og kulturel selvforståelse. Indtil renæssancens genopdagelse af den græske litteratur var de middelalderlige Trojaromaner den eneste forbindelse i Vesteuropa tilbage til oldgræsk episk tradition (se Troilos).

I de hellenistiske mytologier er denne sagnkreds den sidste og altomfattende beretning fra den heroiske tidsalder. Homer forudsætter, at hans tilhørere er bekendt med strukturen i den store fortælling, og udvælger herfra temaerne for sine to digte, Iliaden og Odysseen. De cykliske digte danner ramme om Homers værker, ligesom mange græske tragedier er bygget over motiver fra de dele af sagnkredsen, som Homer ikke har benyttet.

Den Trojanske Krigs forløb

Achilleus og Patroklos
Achilleus tilser den sårede Patroklos. Tondo fra en attisk kylix, ca. 500 f.v.t.

Begivenhederne der forbindes med Den Trojanske Krig kan opdeles i ni faser:

  1. I skønhedskonkurrencen mellem de tre gudinder Hera, Athena og Afrodite lader Paris Afrodite løbe af med sejren mod selv at få verdens smukkeste kvinde, Helena, som imidlertid er gift med kong Menelaos af Sparta. Paris bortfører Helena, og Menelaos kræver af Helenas oprindelige bejlere, at de skal hjælpe med at skaffe hende tilbage.
  2. Den græske hær samles under Agamemnons ledelse ved Aulis.
  3. Grækerne angriber, hvad de tror er Troja. Det viser sig imidlertid at være Mysien, kong Telefos' land, og grækerne trækker sig tilbage.
  4. Flåden samles atter i Aulis, og her ofrer Agamemnon sin datter Ifigenia for at få medvind på rejsen til Troja.
  5. Grækerne lander ved Troja, hvor Protesilaos falder som den første, og efter forgæves forhandlinger om udlevering af Helena belejrer de byen i ni år. Alt dette blev skildret i det nu tabte digt Kypria.
  6. I det tiende år opstår en intern strid mellem Agamemnon og Achilleus om to piger fra krigsbyttet. Achilleus' voldsomme reaktion er hovedtemaet i Iliaden, og Homer lader dele af den foregående og efterfølgende historie spejle sig i begivenhederne, der kun strækker sig over godt en måned. Achilleus' vrede bilægges først efter Hektors død, men inden Trojas fald.
  7. Achilleus dræber Memnon, Trojas stærkeste forbundsfælle, og dræbes selv af Paris' pil (Aithiopis), den græske helt Aias begår selvmord, og Paris dræbes af Filoktets forgiftede pil. De to sidstnævnte begivenheder er udgangspunkt for to af Sofokles' tragedier.
  8. Troja falder som følge af Odysseus' krigslist: En stor, hul træhest, Den Trojanske Hest, fyldt med græske krigere, blev bragt ind i Troja, hvor grækerne ved nattetide spredte død og ødelæggelse, efter at byens porte var blevet åbnet. Priamos blev dræbt, mens hans dronning, Hekabe, og hans svigerdatter Andromache sammen med andre kvinder blev slæbt bort som slaver (se Ilias Parva, Iliupersis og Euripides).
  9. Sidst kommer hjemrejseberetningerne, nostoi, som foruden Odysseen og dens fortsættelse, Telegonien, bl.a. omfatter sagnene om Agamemnons hjemkomst, hans grufulde endeligt, og hvad deraf fulgte, samt Menelaos' og Helenas rejse hjem til Sparta. Flere af de andre nostoi-fortællinger og Trojas fald indgår i Odysseen. Hertil føjer sig Æneas' flugt fra det brændende Troja og hans rejse til Italien (Æneiden).

Iliaden

Fresco

Fresco fra Pompeji forestillende Achilleus, som sidder i sit telt, mens Briseis føres ud af teltet til Agamemnon. Vægmaleri i den 4. stilart indenfor de pompejanske malerier, efter 50 e.v.t.

Af .
Licens: CC BY SA 4.0
  • Vreden, 1. sang (dag 1-22): Tilfangetagelsen af Chryseis medfører Apollons vrede, og Agamemnons stejle holdning udløser Achilleus’ vrede. Han beder sin mor, Thetis, om hjælp, hun beder Zeus straffe grækerne. Achilleus trækker sig ud af kampen.
  • 1. kampdag, 2.-7. sang (dag 23-24): De foregående års kampe i et sammendrag – men uden Achilleus. Samtidig er kampene en spejling af Trojas nærtforestående fald. Kampene indledes med mønstringen og aftalen om en tvekamp mellem Paris og Menelaos, men udvikler sig til en beskrivelse af enkelte helte og deres aristier (heltemodige enmandsbedrifter på slagmarken). Hektor og hans familie præsenteres.
  • 2. kampdag, 8.-10. sang (dag 25): Grækerne er trængt og sender Odysseus, Aias og Foinix til Achilleus for at få ham med i kampen igen; han afslår. Situationen er kritisk for grækerne.
  • 3. kampdag, 11.-18. sang (dag 26): På denne dag sker det store omsving: På det guddommelige plan forfører Hera Zeus og giver derved grækerne krigslykke. På det menneskelige plan går Achilleus' ven Patroklos ind i krigen (iført Achilleus' udrustning). Han dræbes af Hektor, hvilket får Achilleus til at opgive sin vrede mod Agamemnon for at hævne Patroklos' død. Hefaistos smeder nye våben til Achilleus.
  • 4. kampdag, 19.-22. sang (dag 27): Achilleus' vrede er nu rettet mod Hektor, som er chanceløs, og efter en mægtig kamp foran Trojas mure falder Hektor. Trojas skæbne er hermed beseglet.
  • Forsoningen, 23.-24. sang (dag 28-51): Patroklos' lig brændes, og der holdes gravlege. Guderne standser Achilleus' skænding af Hektors lig, Priamos går til Achilleus og løskøber liget, og Achilleus og Priamos forsones.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig