Den Guddommelige Komedie

Artikelstart

Den Guddommelige Komedie er et værk af den italienske forfatter Dante Alighieri. Det blev påbegyndt omkring 1307 og fuldført kort før hans død i 1321. Det er et af verdenslitteraturens hovedværker.

Faktaboks

Også kendt som

italiensk (La) Divina Commédia

Dantes egen titel var blot Komedie (Comedía); adjektivet guddommelig stammer fra 1500-tallet og er siden blevet værkets traditionelle titel. Betegnelsen komedie refererer ikke til teater, ej heller til komik i nutidig forstand, men betegner snarere det forhold, at fortællingen begynder ulykkeligt og ender lykkeligt, samt at den er skrevet på et mindre højtideligt og ophøjet sprog end en tragedie.

Dantes ambition var at skrive et værk, der skulle være en syntese af middelalderkulturen, indeholdende svar på alle vigtige filosofiske og religiøse spørgsmål, men også rigt på naturvidenskabelige indslag, især inden for astronomien.

Det er bygget op som en rejse igennem de tre riger, Helvede, Purgatoriet (Skærsilden) og Paradiset, og som vejleder på de første etaper har han den romerske digter Vergil, symbolet på den menneskelige fornuft, i Paradiset afløst af Beatrice, der repræsenterer teologien.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig