Beatrice, den altdominerende kvindeskikkelse i Dante Alighieris værker. Hun er kærlighedens sindbillede; den jordiske fryd såvel som den himmelske salighed. Hendes navn betyder netop 'den, der gør salig'.
Baggrunden er den niårige Dantes betagelse ved mødet i Firenze med den jævnaldrende Beatrice Portinari. I Den guddommelige komedie får hun sin forløsende funktion som den, der fører Dante til Paradisets øverste trin.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.