skærsild

Skærsild. I Den guddommelige komedie er Skærsildsbjerget placeret på en ø midt i havet. Dante skildrer, hvordan han på sin vandring møder de sjæle, der har hjemme der. Foruden mennesker, der af forskellige årsager er døde uden aflad, drejer det sig om dødssyndere: misundelige, sløve, gerrige mfl. Her betragter Vergil og Dante en samling sjæle, der i deres jordeliv var frådsere (24. sang). Xylografi fra 1861 efter tegning af Gustave Doré.

.

Artikelstart

Skærsild, lat. purgatorium, efter katolsk lære et sted, hvor den, der er død uden svære synder på samvittigheden, renses som ved ild for den sidste syndeskyld, der måtte være tilbage (mellemtilstanden), inden mødet med Guds herlighed.

Faktaboks

Etymologi
Ordet skærsild kommer af sen oldnordisk skírslareldr, af skírsl 'renselse' og eldr 'ild', oversættelse af latin ignis purgatorius 'rensende ild'.

Tanken om en renselse efter døden findes i den apokryfe 2.Makk. 12,45; den voksede frem i oldkirken, blev i middelalderens løb udviklet som kirkens lære og efterhånden knyttet sammen med aflad. Reformatorerne afviste skærsildstanken med den begrundelse, at den hverken har bibelsk belæg eller betydning for forkyndelsen af den kristne tro.

I moderne katolsk teologi forstås skærsilden som en kortvarig renselsestilstand.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig