Dalby Kirke er en romansk landsbykirke, som i lighed med andre kirker bygget i samme periode, har gennemgået flere ombygninger i sin eftertid – særligt i senmiddelalderen, hvor en del af kirkens tilbygninger kommer til, og den oprindelige kirke bliver ombygget. Kirken rummer en hel del rigt bemalet inventar fra renæssancen.
Kirken ligger i den lille by Dalby på den østligste del af Nordfyn, ca. 7 km nord for Kerteminde.
Kirken består af et kor og skib fra romansk tid. Senere i middelalderen, i gotisk tid, blev et våbenhus føjet til på skibets sydside, og et tårn på skibets vestende. Skibet blev desuden forlænget mod vest og kor og skib fik indbygget hvælv.
I dag er kirken hvidkalket udvendigt, mens taget er belagt med røde tegl.
I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Dalby Kirke, hvor de ældste dele er bygget af kampe- og granitkvadre. Kirkens grundplan er den traditionelle, romanske med skib og et lidt smallere kor mod øst. Kirken er født med flade trælofter, og får først senere hvælv.
Fælles for senmiddelalderens om- og tilbygninger er, at de alle er udført i gotikkens foretrukne byggemateriale, munkesten.
Våbenhuset, som er opført ud for skibets oprindelige syddør, har i det fladloftede indvendige rum, en muret bænk langs østsiden og tre rundbuede dybe nicher i hver langside. Bygningens gavl er prydet med en blændingsdekoration i form af høje murede nicher – et typisk træk ved gotisk arkitektur.
Vestforlængelsen af skibet er udover munkestenene, opført i enkelte skifter af genanvendte kampesten. Det overdækkes af et samtidigt krydshvælv, som er mere enkelt end de ottedelte krydshvælv i resten af skibet.
Tårnet mod vest, er tre stokværk, dvs. etager, højt. Tårnrummet dækkes af et ottedelt krydshvælv, som minder om skibets. I klokkestokværket har tårnet parvise glamhuller mod alle verdenshjørner, hvorfra klokkens klang kan undslippe. Gavlene er trappeformede med kamtakker og blændingsdekorationer.
Indvendigt præges kirkerummet særligt af de hvidkalkede vægge og de hvælvede lofter. Kirkens større inventarstykker, såsom prædikestol og altertavle står med brogede bemalinger med udbredt brug af forgyldning, mens det yngre stoleværk er malet grå med enkelte kulørte detaljer.
En sengotisk passerroset i rødlige farver på nordvæggen i skibets vestfag har lancetformede blade og dobbelt cirkelslag med en tovsnoning. Der har været en tilsvarende roset på korets nordvæg og en ornamental udsmykning ved korets nordvindue, som dog ikke ses i dag.
Inventaret i Dalby Kirke er fra flere forskellige perioder af kirkens lange historie.
Kirkens ældste inventarstykke er det sengotiske krucifiks fra omkring år 1500, som hænger på sin oprindelige plads over korbuen. Det viser den korsfæstede Kristus på korset. Korstræet har store, firpasformede endefelter med forgyldte evangelistsymboler. Bemalingen stammer fra en restaurering i 1929.
Kirkens dåbsfad er fra slutningen af 1500-tallet og er produceret i Nürnberg. I bunden ses et bebudelsesmotiv omgivet af en frise med hjorte og hunde på kanten.
Prædikestolen er fra omkring år 1580 med fire glatte arkadefag med yngre malerier, formentligt fra 1600-tallet. Malerierne viser evangelisterne siddende med deres symbolvæsener. Lydhimlen over prædikestolen er tilføjet omkring 1635.
Altertavlen er i senrenæssancestil og viser en skildring af opstandelsen i storfeltet med storvinger til siderne og et topfelt med det bibelske motiv Samson med Gazas porte på sine skuldre, som krones af en Kristusfigur. Tavlen står med sin oprindelige farveholdning, dog genskabt i 1929.
I kirken er også en indvendig dørfløj fra 1637, som er udsmykket med dobbeltarkader, rulleværk og vinklaser og med indskriften ”Anno 1637”midt for. Dens brogede bemaling matcher resten af inventaret.
I kirkens våbenhus er opsat flere gravminder – alle fra 1600-tallet. Derudover er et gravgitter i form af en portal med billedskærerarbejde fra omkring år 1700 bevaret og ses i dag længst mod vest i skibet. Det består af et indgangsparti med symmetriske akantusudsmykninger og en dør med dobbelte fløje. Gravgitteret stammer fra et herskabskapel for slægten Brockdorff, som blev indrettet i tårnrummet i løbet af 1700-tallet, og som kom ud af brug igen i 1840’erne.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.