Dåstrup Kirke

Kirken er opført i anden halvdel af 1200-tallet i den romanske periode, som dækker årene 1050-1275. De romanske kirker blev bygget i rundbuet stil, og en del var i natur- og teglsten. I Dåstrup er kirken opført i kridt- og kampesten. Af den oprindelige bygning er nu kun tilbage skibets murværk og den romanske kirkes korgavl, som indgår i den nuværende, sengotiske.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er endnu i brug om end i omdannet form, mens norddøren er bevaret i tilmuret stand. Der er et enkelt, slankt romansk vindue i koret mod øst.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Tilbygningerne er opført i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den gotiske periode i 1400-tallet opførte man våbenhuset og tårnet. De har begge gotiske udsmykninger med kamtakker og højblændinger, og i tårnet er der til alle sider dobbelte glamhuller sat i spidsbuede murfelter.

Det var angiveligt i slutningen af 1400-tallet, at man rev størstedelen af det romanske kor ned og opførte det større, nuværende. Mod sædvane bibeholdt man det senromanske kors østgavl, som dermed kom til at indgå i korudvidelsen. Materialet i de nye mure er udvendig kridtsten med murede bælter af munkesten. Taggavlen fik en udsmykning af samme type, som tårnets.

Kirken er i det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede lofter. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

I korets nordlige side står der en romansk døbefont af granit af den såkaldte Roskildetype. Den har langs mundingen en spinkel rundstav, næsten lodrette sider og et ganske kort skaft samt en ret lille, koniske fod øverst med rundstav.

Prædikestolen er fra tiden kort efter 1620, og den er fra Brix Snedkers værksted. I fagene har den relieffer med arkader og såkaldte atlanter, som er helfigurer, der bærer en gesims. I arkaderne er der afbildninger af gravlæggelsen, opstandelsen, himmelfarten og dommedag. På hjørnerne er der hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler, som forestiller tro, håb, kærlighed, retfærdighed og klogskab.

Bag alteret er der i 1949 udført et alterbillede som en glasmosaik i korets østlige vindue. Den er lavet af Johan Thomas Skovgaard og forestiller julenat, korsfæstelsen og opstandelsen.