Chien-Shiung Wu

Wu flyttede fra Kina til USA i 1936 for at fortsætte sine fysikstudier. Hun forsvarede sin ph.d. i kernefysik i 1940 på University of California, Berkeley. Som asiatisk kvinde havde hun efterfølgende svært ved at finde job, men fik et undervisningsjob ved Smith College for kvinder. I 1942 blev hun ansat som den første kvindelige instruktor på Institut for Fysik på Princeton University.

I 1944 blev Wu rekrutteret til Manhattanprojektet på Columbia University, hvor hun arbejdede med berigelsen af uran til isotopen uran-235, der bruges i fission.

I 1949 designede Wu sammen med Irving Shaknov et eksperiment, som skulle undersøge egenskaberne ved de to gammafotoner, der produceres i annihilations-processen mellem en elektron og en positron. Wu-Shaknov-eksperimentet blev det første, der demonstrerede kvantefænomenet entanglement mellem fotoner. I 2022 gik Nobelprisen i fysik til tre fysikere blandt andet for deres eksperimenter med entanglede fotoner.

I 1956 blev Wu kontaktet af sin kollega på Columbia University, den teoretiske fysiker Tsung-Dao Lee. Sammen med Chen Ning Yang havde han fremsat den overraskende hypotese, at der ikke er paritetsbevarelse ved svage vekselvirkninger. Wu designede et eksperiment med betahenfaldet af grundstoffet cobalt-60, der kunne teste hypotesen. Resultatet af Wus eksperiment viste, at Lee og Yang havde ret. De udsendte betapartikler havde en foretrukken retning; de var primært venstreskruede.

Wu blev forfremmet til professor ved Columbia University i 1958. Hun modtog talrige priser og æresbevisninger men fik aldrig Nobelprisen.

Opdagelsen af paritetsbrud var ellers en sensation i fysikken. Da Nobelprisen i fysik gik til Yang og Lee allerede året efter opdagelsen i 1957, blev Chien-Shiung Wu forbigået. Det på trods af, at det er muligt at tre prismodtagere kan dele prisen, og at både Yang og Lee understregede betydningen af Wus eksperiment overfor Nobelkommiteen.

• kernereaktioner
• radioaktivitet