Svag vekselvirkning, svag kernekraft, en af fysikkens fire fundamentale naturkræfter. Den svage vekselvirkning viser sig især ved betaradioaktivitet og har den effekt, at der i atomkerner med "for mange" eller "for få" neutroner ofte vil foregå en omdannelse mellem neutroner og protoner under udsendelse af neutrinoer og betapartikler (elektroner eller positroner).

Den svage vekselvirkning tillader Solen at producere energi, idet der i dens indre sker omdannelse af fire protoner til en heliumkerne bestående af to protoner og to neutroner. Da vekselvirkningen er svag, foregår processen så langsomt, at Solen kan skinne i mange milliarder år.

Den første teori for den svage vekselvirkning skyldes E. Fermi (1933) og var baseret på W. Paulis hypotese om neutrinoer (1931). Den moderne teori (1967) kombinerer de svage og de elektromagnetiske vekselvirkninger og skyldes S. Glashow, A. Salam og især S. Weinberg (GSW-teorien, nobelpris i fysik 1979). Teoriens matematiske forståelse skyldes G. 't Hooft og M. Veltman i 1971 (nobelpris i fysik 1999). Se også fysik og elementarpartikler.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig