Bylderup kirke

Kirkegården er i nyere tid udvidet mod syd og er omgivet af kampestensdiger. Indgangen til kirkegården er en større port mod øst. Indtil ca. 1754 stod der en klokkestabel af træ på kirkegården.

Kirkens består af et kor med apsis og skib fra første halvdel af 1200-tallet og en lidt yngre forlængelse mod vest, alle bygget af munkesten. I slutningen af middelalderen blev der tilføjet et våbenhus mod syd, og i 1626 blev der rejst et tårn i kirkens vestende.

Den romanske bygning har en del oprindelige vinduer bevaret, som blev åbnet ved en restaurering i 1952. Både den oprindelige nord- og syddør er bevaret, selvom norddøren er muret til.

Allerede senere i 1200-tallet blev skibet forlænget mod vest med en bygning af meget bløde munkesten. Dette byggemateriale har gjort, at vestforlængelsen i dag er helt skalmuret.

I senmiddelalderen blev der tilføjet et våbenhus syd for skibet, som blev bygget kraftigt om i 1736, hvor det blev gjort højere og fik en ny gavl.

Tårnet i teglsten er bygget på fire tykke piller der trænger ned midt i vestforlængelsen. Tårnet blev oprindeligt opført med et højt spir, men under et uvejr i 1682 brændte det, og tårnet står derfor i dag med et saddeltag med gavle i øst og vest.

Indvendigt står kirken med overhvidtede vægge og enkelt, gråmalet bræddeloft i skibet. Koret har murede hvælv fra 1400-tallet.

I 1922 blev der fundet tre lag kalkmalerier, som dog sad på løse lag kalk og derfor ikke kunne konserveres. De blev derfor kalket over igen. I det ældste lag blev der fundet spor efter middelalderlige indvielseskors af forskellig alder. På skibets og korets vægge blev der fundet forskellige kalkmalerier fra omkring år 1600, som viste forskellige blade, vaser, englehoveder og plattyske indskrifter, og i korhvælvingens kappe forskellige hoveder, bl.a. af Kristus. Endelig blev der i vestre hvælvkappe fundet sorte bogstaver fra 1700-tallet.

Kirkens inventar er præget af en hovedistandsættelse i 1951-1952, hvor alt ældre inventar blev behandlet og en del fornyet.

Kirkens ældste inventarstykke er nok alterbordet af munkesten, som stammer fra middelalderen.

I kirken findes også et sengotisk krucifiks fra slutningen af 1400-tallet. Det har måske hørt til en nu forsvunden katolsk fløjaltertavle, og ligner meget krucifiksfiguren i altertavlen i Daler Kirke.

Prædikestolen er fra 1585 og er fra samme værksted som prædikestolen i Skast Kirke. Den består af fem fag, som er udsmykket med både våbenskjolde og billeder af evangelisten Paulus, apostlen Peter og Jesus.

Altertavlen er i renæssancestil og er fra omkring år 1600. Den er tæt beslægtet med altertavlerne i Hjordkær Kirke og Sørup Kirke i Nordtyskland. Bemalingen er i blå og røde nuancer med en forgyldning flere steder, og altertavlens hovedmaleri forestiller nadveren.

Døbefonten stammer fra 1710 og er skåret i træ. Den er malet til at ligne marmor, foden hvidlig og kummen rødlig. I stedet for en søjle til at bære kummen står der en udskåret figur af Johannes Døberen.

Kirkens bænke stammer fra 1951-1952, men har genbrugt både sæder og ryglæn fra ældre bænke fra 1897.

Kirken har flere interessante gravminder, herunder hele tre epitafier fra 1618, 1619 og 1701. På skibets nordvæg hænger en mindetavle over 34 sogneboere, som mistede livet i 1. Verdenskrig 1914-1918. Op ad våbenhusets østvæg står en gravsten fra 1554, sat over Nis Henriksen, som var herredsfoged.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Bylderup Kirke på sogn.dk